Mindre skærmtid, færre genstande og sundere mad: Sådan holder du fast i de gode hverdagsvaner – også på festivalen
Sommerens ferier og festivaler er et frirum for mange.
Det er her, vi giver os selv en velfortjent pause fra hverdagens strabadser, og derfor kan de gode vaner, vi måske i forvejen kæmper med at holde fast i, ofte ryge nederst på prioriteringslisten.
Læs med, når festivalsmedarbejdere og adfærdseksperter hver især giver deres bud på, hvordan man kan tage de gode vaner fra hverdagen med på turen – uden at det går ud over oplevelsen.
De fleste af os kender det nok. Vi tager af sted på ferie, weekendtur eller festival med et ønske – eller måske endda en plan – om at sove mere, leve grønnere, spise lidt sundere og drikke og scrolle mindre, end vi plejer. Men så sætter feriestemningen ind, og spontanitet, impulser og lyster slår hverdagens vaner af pinden.
På en ugelang festival som eksempelvis Roskilde Festival har mange gæster sikkert oplevet at vågne op med et lidt tungere hoved, en lidt lettere pengepung og en lidt mere smadret lejr, end de havde håbet på. For mange er festivaler en tid, hvor det kan være svært at efterleve ens gode intentioner, og de udfordringer, man allerede døjer med i hverdagen, kan vokse sig endnu større - uanset om det handler om livsstil, skærmtid, affaldssortering eller andet.
Ifølge Karen Bach (t.v.) og Helene Holm (t.h.), der er helårsfrivillige på Roskilde Festival og arbejder med affald og sorteringspladser, er det dog ikke velviljen, det kniber med hos gæsterne.
I publikumsundersøgelser oplever festivalen, at der bliver bakket op om deres mål om at blive grønnere og mere bæredygtig. Alligevel kan det knibe med at nå de årlige mål om eksempelvis affaldssortering, og Roskilde Festival forsøger derfor at forbedre rammerne, sådan at deltagerne i lejrene har nemmere ved at affaldssortere, når festlighederne er skudt i gang:
»Det er vores oplevelse, at deltagerne egentlig gerne vil affaldssortere, men at det kan være svært, når lejrlivet og festen fylder, og rammerne for hvordan man skal sortere er uklare. Så kan det være svært at holde fast i alle de gode intentioner, man kom på festival med,« fortæller Karen Bach.
»Festen er selvfølgelig en faktor, og den her følelse af at være på ferie og langt væk fra hverdagen er også en udfordring,« siger hun.
Kløften mellem intentioner og adfærd vokser på festivaler
Der skal være plads til, at vi nogle gange giver los og fester løs, for vi har brug for frirum og afbræk fra hverdagen. Men det er også værd at bide mærke i, hvordan det føles dagen efter. Det kan nemlig give både fysiske og mentale tømmermænd, hvis vi tilsidesætter vores overbevisninger og ønsker – uanset om de handler om at drikke mindre alkohol, bruge færre penge eller leve lidt grønnere.
Det fortæller Henrik Dresbøll, der er ekspert inden for adfærdsændringer og uddannet cand. mag. i kognitiv semiotik.
»Generelt vil jeg sige, at man skal leve efter 80/20-reglen og holde fast i de gode vaner 80 % af tiden, sådan at der er plads til hygge og spontanitet de sidste 20 %, for ingen af os kan leve 100 % perfekt, og der skal være plads til bare at give den gas. Men vores værdier og overbevisninger har også en kæmpe betydning for, hvordan vi har det, og ligesom det kan være enormt motiverende at handle i overensstemmelse med det, vi tror på, kan vi opleve et ubehag, hvis vi gør noget, der ikke føles rigtigt,« siger Henrik Dresbøll.
Han forklarer, at vaner er styret af steder, tidspunkter og følelser. Det kan gøre det svært at tage de gode vaner, man har derhjemme, med over i en ny kontekst, såsom en ferie eller en festival:
»Man ser jo eksempelvis, at folk drikker øl kl. 8 om morgenen i en lufthavn, fordi de føler, de har tilladelse til at gøre hvad som helst, ligesom hotelværelser er indrettet til at lokke med slik, chips og minibar. Det er det samme, der sker på en festival, hvor gæsterne har svært ved at holde fast i de vaner, der er bundet op på hverdagens steder og rutiner,« fortæller han.
Anne Gaardmand er ekspert i vaneændringer, medstifter af VaneCoach-uddannelsen og vært på podcasten Detox din hjerne. Hun fortæller, at den kløft, der er mellem ens intentioner og ens faktiske adfærd, allerede er en udfordring for mange i hverdagen, og at den kun vokser sig større, når vi tager på ferie eller festival:
»Vaner er ofte knyttet til en bestemt kontekst, eksempelvis tid, sted og situation. Når vi så skifter til en midlertidig kontekst som en festival, følger de automatiserede rutiner – som eksempelvis affaldssortering – ikke nødvendigvis med.«
Det betyder imidlertid ikke, at man lige så godt kan give op på forhånd, hvis man ønsker at tage nogle af hverdagens gode vaner med på festival. Tværtimod:
»Affaldssortering og andre vaner kræver en aktiv beslutning, og det kan være svært i en ny kontekst. Men vi kan heldigvis bruge viden om adfærd til at gøre det lettere for os selv,« siger Anne Gaardmand.
De to adfærdseksperter kommer her med fem gode råd til, hvordan man kan handle i tråd med ens ønsker, overbevisninger og intentioner – i hverdagen, men også på festivaler og ferier.
»Det hele skal stå til rådighed, så det bliver nemt for deltagerne at gøre det rigtige«
Helene Holm, helårsfrivillig på Roskilde Festivals affaldsteam
1. Gør det nemt
Ét råd går igen, når det handler om at ændre vaner, og det er at sænke barren og gøre det så nemt som muligt for en selv at handle i tråd med ens intentioner.
»Vi træffer ikke altid velovervejede beslutninger med blik for de langsigtede konsekvenser. I øjeblikket styres vi ofte af impulser, og i belastede situationer vælger vi typisk det, der er lettest tilgængeligt. Hvis vi er trætte, påvirkede eller står lige ved siden af en fristelse, så er det ofte dét, vi vælger. Derfor er det en stor hjælp, hvis det, vi gerne vil gøre, også er det, der er lettest at gøre,« siger Anne Gaardmand.
Vores tendens til at vælge den nemme løsning har været medvirkende til, at festivalens teams, der arbejder med affaldsplanlægning, har valgt at gøre det endnu nemmere at affaldssortere. Roskilde Festival har forsøgt at lave et system der er nemt at huske med de tre sorterings P’er - Poser, Punkter & Pladser. Hver lejr får udleveret fire poser i forskellige farver til forskellige typer for affald, der er flere sorteringspunkter langs stier og veje ved lejrene, og så er nogle af de større sorteringspladser i år bemandede.
»Vi fokuserer på at gøre det så nemt som muligt. Det hele skal stå til rådighed, så det bliver nemt for deltagerne at gøre det rigtige, mens de er på festivalen,« fortæller Helene Holm, der i mange år har arbejdet som frivillig med deltagersortering på festivalen.
2. Forbered dig
Hvis man virkelig ønsker at gøre noget anderledes på årets ferie eller festival, så er Anne Gaardmands bedste råd at gøre noget af arbejdet på forhånd:
»Vi træffer typisk bedre beslutninger, når vi er udhvilede og ikke påvirkede – fysisk eller mentalt. På en festival er vi ofte trætte, overstimulerede eller påvirkede af alkohol, og så bliver selv små beslutninger sværere. Derfor er det en god idé at tænke i forebyggelse og planlægning frem for at regne med, at vi træffer de rigtige valg i situationen.«
Hun opfordrer derfor til, at man gennemtænker sine mål og intentioner og undersøger, om man kan understøtte dem på forhånd.
»Jo lettere du kan gøre det for dig selv, og jo færre valg du skal træffe i den belastede situation, hvor du er impulsstyret, jo større er sandsynligheden for, at du handler i tråd med dine intentioner.«
Ønsker man at spise lidt sundere, kan man sørge for at have gode snacks med, så man ikke bliver oversulten, eller danne sig et overblik over hvilke madboder, der har sunde retter på menuen. Ønsker man at drikke lidt mindre alkohol, kan man huske at drikke mere vand, sætte tempoet ned og lægge vejen forbi de barer, der serverer alkoholfrie drikkevarer. Og ønsker man at bruge færre penge, kan man måske lave et system, hvor man hver dag har et vist antal kroner til rådighed.
Henrik Dresbøll opfordrer også til, at man hjemmefra lægger en plan. Man kan eksempelvis beslutte sig for, hvad tid på dagen man vil drikke sin første genstand, lægge træningstøjet frem på hotelværelset som det første, hvis man har ambitioner om at træne på ferien, og komme i gang med at læse inden sengetid i stedet for at kigge på telefonen allerede inden afrejse, hvis man gerne vil læse mere på ferien.
3. Kom godt i gang – og giv dig selv lov til at starte forfra
Noget andet, der kan have en positiv effekt, er at komme godt fra start og få opbygget noget momentum.
»Positiv forstærkning – som eksempelvis ros, takke-skilte eller en følelse af fællesskab – kan være med til at styrke den ønskede adfærd,« fortæller Anne Gaardmand.
På Roskilde Festival har affaldsteamet også oplevet, at det gør en forskel, hvordan deltagerne kommer fra start:
»Vi kan se, at timing og momentum betyder ret meget. Hvis først hele lejren er rodet til, det hele sejler, og man får oparbejdet bunker med affald, så bliver folk lidt mere ligeglade med, om de smider ting overalt, og så kan de godt have en tendens til at give op. Hvis man omvendt lykkes med at få skabt nogle gode vaner tidligt, så er der større chance for, at de overlever hele festivalen,« fortæller Helene Holm.
Derfor vil festivalen opfordre til at man i lejrene holder stor oprydningsdag onsdag, et par dage inde i festivalen men inden Final Days-programmet starter, så man kan forsøge at komme til bunds i bunkerne og få en følelse af en frisk start.
Affaldsmængderne er en af de største udfordringer for Roskilde Festival, for det genererer selvfølgelig store mængder skrald, når 130.000 mennesker mødes i en midlertidig by i 8 dage. For at rykke tættere på målene om mindre affald og mere genanvendelse, har festivalen i år skruet op for en række konkrete tiltag:
Sortering gjort simpelt
Et nyt affaldssystem med firefarvede poser og velkendte piktogrammer gør det nemt at sortere, som man kender det hjemmefra. Fyldte poser afleveres ved sorteringspunkter langs vejene i campområderne – eller på større sorteringspladser, hvor der også er plads til alt det, der ikke passer i en pose. Her kan man også hente nye poser.
Frivillige som grønne vejvisere
"Binfluencers", green guardians og andre frivillige udgør festivalens grønne frontlinje. De deler poser ud, svarer på spørgsmål, bemander sorteringspladser og hjælper camps i gang med god affaldskultur. Og der er brug for flere! Har du lyst til at gøre en forskel – og opleve festivalen fra en ny vinkel – så er der stadig ledige frivilligpladser. Se mulighederne og tilmeld dig via Roskilde Festivals hjemmeside.
Den gode hjemrejse
Når festivalen slutter, handler det om at tage sine ting med hjem. Det, der ikke kan genbruges, kan afleveres på sorteringspladserne. Og det, der stadig har værdi, bliver indsamlet gennem ReUseful-initiativet og får nyt liv via donation til sociale formål.
4. Gør det i fællesskab
Én ting er, at man på forhånd laver aftaler med sig selv om, hvordan man gerne vil agere på ferien eller festivalen. Men det kan være mere effektfuldt, hvis man også laver aftaler med andre:
»Det kan være en god idé at alliere sig med en vane-buddy og lave en aftale om eksempelvis at drikke nok vand, først drikke alkohol efter kl. 16, sørge for at få nok søvn, eller at man ikke går alene hjem. Vi er et socialt flokdyr, en festival er en social begivenhed, og det gør det virkelig svært at stå alene med sine egne vaner midt i en flokbegivenhed,« siger Henrik Dresbøll.
Det nikker Anne Gaardmand genkendende til:
»Vi er sociale væsener, og vores adfærd bliver i høj grad påvirket af, hvad vi ser andre gøre. Hvis alle smider affald i de rigtige spande, er det lettere selv at gøre det – og omvendt. Hvis ingen gør det, er vi mindre tilbøjelige til selv at tage initiativet.«
5. Find en god balance mellem at give los og holde fast
For mange er ferier og festivaler det ultimative frirum, hvor man tillader sig selv at glemme alt om hverdagen, forpligtelserne og fremtiden. Det kan gøre det svært at finde en god balance mellem at feste løs og at gøre de ting, der føles godt – også på længere sigt.
»Det giver mening at bruge ferier og festivaler som en ventil, og det er vigtigt at erkende, at vi mennesker er lige dele fornuft og overskridelse. Der skal være plads til begge dele,« siger Henrik Dresbøll.
Hos Roskilde Festival er de meget bevidste om, at festivalen lægger scene for eskapisme, udskejelser og eventyr for mange af gæsterne. Derfor lægges der også vægt på, at indsatsen ikke skal sætte begrænsninger for festen, men tværtimod underbygge den:
»Vi prøver at kommunikere, at det jo også er en gevinst for deltagerne, at de ikke træder ud i en tundåse, når de står ud af deres telt. Det handler ikke kun om bæredygtighed. Alle de små handlinger kan have en stor gevinst og være med til at gøre det mere overskueligt at sove på en græsmark i en uge. Det skal ikke være en hæmsko for festen, at folk skal affaldssortere, for de to er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger,« siger Karen Bach fra festivalens frivillige affaldsteam.
Tag de gode affaldsvaner med på festival
Som led i Roskilde Festivals ambitioner om at skabe bæredygtig udvikling, har de et mål om at halvere de samlede affaldsmængder og øge genanvendelsen til 65 % senest i 2028 – blandt andet ved at gøre det nemmere for deltagerne at sortere affaldet fra lejren.