»Jeg ser mig selv som en algoritme«
Billeder fra camp-livet på Roskilde Festival – taget af festivaldeltagerne selv – bliver hovedingrediensen i Esben Holks store AI-kunstværk på årets festival. ’SLOP PLOT’ er titlen på værket, som er en del af Roskilde Festivals program for Art & Activism, der i år sætter fokus på fred, fællesskab og fremtidsdrømme. Men hvordan er det egentlig at uddelegere magten til at definere og skabe sin kunst til et fællesskab på over 100.000 mennesker?
Mød programmørkunstneren Esben Holk, der er aktuel på årets Roskilde Festival med værket ‘SLOP PLOT’, som løbende forandrer sig i takt med, at publikum uploader deres private fotos. Akkurat som livet på en festival, vil værket bevæge sig i et grænseland mellem det virkelige og det uvirkelige, siger kunstneren selv.
Hvordan endte virtuelle verdener med at blive din kunstneriske udtryksform?
»Jeg tegnede meget, da jeg var yngre, og jeg har altid været besat af regler og regelbrud. Da jeg var 18-19 år, blev jeg meget optaget af at undersøge, om man kunne tage reglerne for perspektiv – linjer mod horisonten, forsvindingspunkter og så videre – og ‘misbruge’ dem, så de i sidste ende ville ødelægge sig selv. Jeg tænkte, at hvis jeg fulgte reglerne tilstrækkeligt langt – og i meget komplekse kompositioner – så ville følelsen af perspektiv i billedet til sidst forsvinde«.
»Praktisk betød det, at jeg sad dag ud og dag ind og tegnede perspektiv i tegninger, indtil min ven spurgte, om jeg ikke skulle lade en computer gøre arbejdet i stedet. Jeg fulgte hans råd og kom meget hurtigt til at føle mig hjemme i programmeringens verden. Med programmering kan jeg udvikle en virtuel verden, bygge systemer op, skabe nogle regelsæt og så bryde dem igen – fx ved at give ansvaret fra mig og overlade kontrollen til nogle andre, som jeg ofte gør i mine værker. Det er helt vildt spændende at arbejde på den måde, synes jeg«.
Esben Holk (de/dem) er en dansk billedkunstner, digital mediekunstner, spildesigner og kreativ programmør, født i 1992.
I sin kunst arbejder Esben Holk med digitale og interaktive medier såsom spil, AI, AR og kreativ kodning, og deres værker undersøger ofte forholdet mellem identitet, krop og teknologi med udgangspunkt i queer-feministiske perspektiver.
Esben Holk skaber desuden ofte deltagelsesbaserede projekter, hvor publikum inviteres til at bidrage til kunstværkets digitale univers – blandt andet gennem spil, hvor spillerens beslutninger former den virtuelle verden (fx værket ‘Jennifer Aniston Superfans – Digital Tarot Experience’). Det kan også være gennem AR, hvor brugerens digitale interventioner opleves ovenpå et fysisk byrum (fx værket ‘AUGMENT [X]’).
Når du lader publikum blive medskabere – fx gennem videospil eller ved at lade dem levere data til værket – mister du kontrollen over outputtet. Nogle kunstnere ville mene, det var angstprovokerende. Hvordan har du det med det?
»For mig ville det faktisk være mere angstprovokerende at skulle stå til ansvar for hele værket selv. Det befrier mig fra noget angst at sige: »Okay, jeg har skabt et system, hvorfra der kan voksne noget – men kun hvis I deltager«. Det bliver et fællesskabsvækkende projekt, hvor det både er dig og mig, der har ansvaret, og det synes jeg i virkeligheden er ret befriende«.
Publikumsinddragelse er også omdrejningspunktet i værket ‘SLOP PLOT’, som du udstiller på årets Roskilde Festival. Hvad er det for et værk?
»’SLOP PLOT’ bliver en AI-drevet collage i otte kapitler baseret på foto-minder fra festivalen, som publikum selv uploader, og som udfolder sig i realtid på en storskærm i Gloria Foyer. Med ‘SLOP PLOT’ stiller jeg med andre ord et stykke teknologi til rådighed, men værket tager først form, når publikum bidrager til det. Når folk uploader deres billeder til datasættet, så forstår systemet det som om, at det alt sammen kommer fra den samme person. Alle festivalgæsternes oplevelser bliver på den måde samlet i et enkelt narrativ. På den måde kommer vi alle sammen til at have stået i mudder til livet, og vi har alle sammen danset til klokken 10 om morgenen«.
Roskilde Festivals Art & Activism-program engagerer festivaldeltagerne i aktuelle dagsordener med kunst og aktivisme, der stimulerer forestillingsevnen, vækker sanserne, udvider perspektivet og bygger bro mellem virkelighed og fremtidsdrømme.
Programmet præsenterer nye stemmer, bevægelser og fællesskaber, der viser engagement, nysgerrighed og mod på at skabe en lysere og mere bæredygtig fremtid. I 2026 kan festivaldeltagerne opleve 60 navne fra mange forskellige lande.
Programmet for Art&Activism kan opleves over hele festivalpladsen og i alle festivalens dage.
Fællesskab er i år et af temaerne i Roskilde Festivals Art & Activism-program. Hvordan passer ‘SLOP PLOT’ ind i det?
»Vi lever i en tid med rigtig mange parallelle virkelighedsbobler. Sociale medier har polariseret os i nogle ekkokamre, og der er kæmpe forskel på, hvad vi bliver præsenteret for – afhængigt af vores forskellige identiteter. Det fælles narrativ er med andre ord kollapset. Én ting som mange dog har tilfælles på tværs af deres online-identiteter, er en følelse af mistro: Mistro til verden, til det fælles verdensbillede og til hinanden«.
»Med ‘SLOP PLOT’ tager jeg afsæt i idéen om, at vi bor i parallelle virkeligheder. Men jeg stiller samtidig spørgsmålet: Hvordan skaber vi en fælles fortælling i mødet med fællesskabernes sammenbrud? Det, som værket i det mindste forsøger på, er at pege hen mod en fælles virkelighed. I en stærk polariseret og radikaliseret tid er det et politisk statement i sig selv«.
»Helt konkret bliver værket samtidig engagerende i form af en gruppe performere, der vil bevæge sig rundt i campingområderne og nudge folk til at bidrage til værket. En slags algoritmer i kød og blod«.
Foto: Mads Holm
Hvad håber du på, at festivaldeltagerne får ud af ’SLOP PLOT’?
»Grundlæggende er værket et forsøg på afradikalisering – at lære at rumme hinandens verdensbilleder i en fælles fortælling. ‘SLOP PLOT’ bliver en proces, vi er nødt til at være sammen om, og hvor vi er nødt til at understøtte ideen om, at der er plads til den enkeltes virkelighed i vores fælles plotline. Det er virkelig svært. Jeg synes selv, at nogle menneskers virkelighed er så fjern fra min egen, at jeg overhovedet ikke kan forholde mig til den. Men sandheden er jo, at vi ikke kommer tættere på at afradikalisere hinanden ved at fornægte, at den andens virkelighed findes. Og hvis vi skal nå hinanden, så må vi starte med at afradikalisere den andens synspunkt«.
Foto: Mads Holm
Hvad er det særlige ved at lave et værk til en festival?
»Det helt særlige er, at jeg aldrig før har lavet noget i den her skala. Jeg skal i princippet skabe noget, der kan blive brugt af 100.000 mennesker – det er jo vanvittigt!
Samtidig synes jeg, at en festival som Roskilde Festival passer rigtig godt til min kunst, fordi det på en måde også er et sted, hvor det virkelige og det uvirkelige flyder sammen. Dels gennem festen, rusen og de lange nætter og dels ved at de fælles historier hurtigt bliver til myter: Når man fortæller sine venner om aftenen i går, bliver klokken 3 nemt til klokken 5 og vand til anklerne bliver hurtigt til vand til navlen. En festival er et sted for myteskabelse, drømme og alternative virkeligheder – det er et rum, der harmonerer ret godt med min kunst«.
Maleren har sit atelier og sin pensel. Hvordan ser dit arbejdsrum ud som programmørkunster, og hvilke værktøjer bruger du?
»Helt lavpraktisk er mit værktøj min computer. I de her dage sidder jeg i min stue og programmerer med min overophedede PC, som er i gang med at køre alle mulige processer. Hvis jeg har brug for at sidde blandt venner, tager jeg ned på en café eller på et fælles studio, og nogle gange sidder jeg hos min partner ude på landet, hvor de har et fællesrum i deres kollektiv. Jeg kan arbejde overalt«
Hvordan ser din arbejdsproces ud?
»Jeg ser mig selv som en algoritme: Jeg sluger indhold fra internettet; populærkulturelle tendenser, memes, konspirationsteorier. Det giver jeg tilbage til internettet i form af et kunstværk. Ofte kommer inputtet også direkte fra mit publikum; så kan jeg for eksempel opfordre folk til at bidrage med data, som personlige fotos, til mit system. I mit værk ‘Synthesizing Utopias’ (et videospilslignende kunstværk, som Esben Holk har lavet i samarbejde med Betty Nansen Teatret og Grasp Festival, der også er en del af Roskilde Festival Gruppen red.) har vi sammensat en kollektiv fremtidsutopi baseret på en lang række menneskers drømme for fremtiden«.
»Det jeg altid håber, der sker i den proces, er at publikum går fra at være passive iagttagere til at blive aktive spillere. Jeg synes, at kunstrummet tit fordrer en rolle, vi kunne kalde for ‘beskueren’, og den har meget lidt adgang til ‘medskabelse’ og ‘leg’. Jeg vil hellere skabe en terminologi rundt omkring mine værker som indbyder til samskabelse gennem leg. Måske man også kunne bruge den tilgang i flere aspekter af dagligdagslivet«.
Kan du uddybe det?
»Der er bare noget bemyndigende ved at være en spiller - og personligt finder jeg den legesyge tilgang til livet sjovest. Hvis du går gennem livet som en legesyg spiller, bliver du en aktiv medskaber frem for en passiv beskuer, og det bliver en måde at forstå, at du har mulighed for at påvirke outputtet i dit liv. Den legesyge og aktive stillingtagen vil jeg gerne inspirere til med min kunst«.
»Jeg har for eksempel en tilbagevendende metafor i mange af mine værker, som jeg kalder for Big Data Dom Daddy. Det er en slags seksualiseret ’Dungeon Master’ (en karakter, der styrer et spils verden, red.), som både personificerer de enkelte systemer, jeg bygger – men også algoritmerne som en helhed. Ideen er at personificere den her teknosfære, som vi alle sammen indgår i, og som konstant påvirker vores virkelighedsforståelser: Mest tydeligt på sociale medier, hvor vi bliver fodret med den virkelighed, som vores algoritmer sammensætter til os. Ofte helt usynligt«.
»Når man så gør det usynlige konkret og for eksempel sætter ’Big Data Dom Daddy’ ind i konteksten af et spil, hvor du som spiller selv skal navigere i forhold til ham, så får det dig måske til at overveje nogle ting: Hvem er jeg ved siden af ham? Hvordan forholder jeg mig til hans undertrykkelse? Nyder jeg den? Og hvad driver mig egentlig til at være her sammen med ham?«. .
Hvordan skaber man fælles fortællinger i en tid med algoritmer, AI og parallelle virkeligheder?
På Roskilde Festival er du ikke bare publikum – du er medskaber. Oplev kunst, musik og fællesskaber, der udfordrer måden, vi ser os selv og hinanden på.