0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Politiet
Foto: Politiet

Omar el-Hussein er fanget på et overvågningskamera i et S-tog syd for København, kort før han i efteråret 2013 stikker en stor kniv i låret på en 19-årig mand, som Omar el-Hussein troede var en rival. Den 19-årige var dog helt sagesløs. De to havde aldrig mødt hinanden før.

Ny bog: Terroristen Omar blev Birger Mosholts sidste klient

»Der er meget langt mellem det indtryk, man får ved at læse sagspapirerne på ham, og så den mand, som jeg sad over for. I starten kunne jeg ikke få det til at hænge sammen«, fortæller sagsbehandler Birger Mosholt, der var den sidste myndighedsperson, som var i kontakt med Omar el-Hussein, inden han i 2015 dræbte to og sårede fem betjente. Han fortæller i dette bearbejdede uddrag af en ny bog om mødet med Omar og om de store konsekvenser, det fik for ham.

FOR ABONNENTER

Det ville være en underdrivelse at betegne denne sagsbehandler som en, der har et vist kendskab til kriminalitetstruede unge – sagsbehandleren, som den 22-årige Omar el-Hussein opsøgte og bad om hjælp, 12 dage inden han i midten af februar 2015 dræbte to og sårede fem betjente. Da Birger Mosholt begyndte i stillingen som sagsbehandler i jobcentret for unge i København, var planen, at jobbet skulle være sidste stop inden pensionen.

Birger Mosholt har arbejdet med kriminalitetstruede unge gennem fire årtier og er en særlig kendt figur blandt kriminalpræventive medarbejdere i de københavnske vestegnskommuner. Her blev hans interesse for udsatte unge vakt, da han i begyndelsen af 1970’erne som den første blev ansat som såkaldt biblioteksvagt, der skulle holde drenge i skak, som gik rundt med cykelkæder og læderjakker og generede biblioteksgæsterne i Avedøre Stationsby.

Dengang blev ballademagerne rubriceret som ’minirockere’. Det var typisk arbejderklassebørn, som ikke var indskrevet i fritidsklub, og som positionerede sig imodskolelærere, bibliotekarer og pædagoger. Biblioteksvagten opdagede snart, at minirockerne ikke forsvandt, fordi han råbte ad dem, men at det derimod bidrog til deres modidentitet, når de bekræftede hinanden i, at han og andre voksne var imod dem.

Han tog derfor initiativ til at etablere et værested for de klubløse unge, hvilket genskabte roen i og omkring biblioteket. Senere indskrev biblioteksbetjenten sig på Gladsaxe Børnehave- og Fritidshjemsseminarium, hvor han afsluttede sit studium med specialet ’Børn og unge i en forstadskommune’ fra 1975.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce