Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

EU-Kommissionen giver Temu bøde på 200 millioner euro for at lave utilstrækkelig risikovurdering af produkter.

EU-Kommissionen giver Temu milliardbøde for usikre produkter

Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

EU-Kommissionen pålægger Temu en bøde på 200 millioner euro for overtrædelse af EU’s lov om digitale tjenester.

Det sker, fordi Temu ikke i tilstrækkelig grad risikovurderer produkter, der sælges på online-platformen, siger EU-kommissær Henna Virkkunen.

»Temus risikovurdering undervurderer konkrete risici, mangler konkretisering, er ikke baseret på solid dokumentation og er ikke dækkende«, siger Henna Virkkunen.

Dermed risikerer forbrugere i EU at købe produkter, der ikke lever op til EU’s standarder, mener EU-Kommissionen.

»Temu efterlader tilsynsmyndigheder, brugere og offentligheden i uvidenhed om det reelle omfang af den potentielle skade, som ulovlige produkter solgt på Temu udgør.

»Nu er det på tide, at Temu overholder loven«, siger Henna Virkkunen.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her