Umiddelbart ligner kasserne med gamle gulnede billeder og flossede breve alle andre menneskers familieminder. Samlet hulter til bulter i et par gamle æsker uden nogensinde at være blevet sorteret.
Men Niklas Franks familiefotos er noget anderledes end de fleste andres. På de fleste af barndomsbillederne er der nazisymboler, der er mange billeder med SS-soldater og nazistiske leder. På mange af billederne står Niklas Franks far, Hans, selv i uniform, smilende og leende. Men det er ikke de billeder, som Niklas Frank roder kasserne igennem efter for at vise mig. Billedet, der har forputtet sig i bunden af kassen, viser hans far liggende på en briks kort efter, at han blev hængt efter Anden Verdenskrig.
Hans Frank var krigsforbryder i den helt store skala. Han var den tyske generalguvernør i det besatte Polen – den del af landet, som Tyskland ikke direkte annekterede – og regerede der fra oktober 1939 til foråret 1945 med nærmest uindskrænket magt. Det var herfra, at millioner af jøder blev deporteret og henrettet, og både besættelsen og krigen var næsten ubegribelig blodig. Hver femte indbygger i Polen døde, og hovedstaden Warszawa blev lagt fuldkommen i ruiner. Det jødiske samfund i Polen var inden Anden Verdenskrig et af verdens største med tre millioner mennesker. Over 90 procent af dem blev dræbt, langt flere end fra noget andet land.
For sin medvirken i holocaust og krigsforbrydelserne blev Hans Frank dømt til døden ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg efter krigen.
