Man kan ikke lugte, at det er cannabis, der bliver solgt. De tørrede planteskud ligger i plastikbeholdere med skruelåg som forvoksede dåser Panodil, de prærullede joints i smalle cigaretpakker. Alt er forpakket og forseglet og bærer både varedeklaration og advarsler om, at fast brug kan øge risikoen for psykoser og skizofreni. Bag kasserne bevæger de ansatte sig rundt i matchende forklæder.
Hvis man har været forbi Pusher Street på Christiania, hvor varerne ligger frit fremme på hjemmelavede skilte, er det her en anden købsoplevelse. En væsentlig forskel er også, at den er lovlig. Siden 17. oktober 2018 har canadiere måttet bruge deres dollar på cannabis. Målet med legaliseringen er at få profitten væk fra kriminelles pengepunge og at mindske de unges brug. Men det sorte marked, der har solgt cannabis i de 95 år, det var illegalt, er ikke sådan lige at slå af pinden fra den ene dag til den anden.
På denne torsdag i november lidt over et år efter legaliseringen er der hele tiden omkring 20 kunder i butikken på St. Hubert-gaden i Montreal. Charles Masson er sjældent en af dem. Han træder kun ind i de lovlige butikker, når hans dealer ikke er i byen. Charles Masson har handlet hos den samme i fire år, og han køber altid varianten Blue Dream. Den er ofte udsolgt i de lovlige butikker, fortæller han. Og selv når den er at finde på butikshylderne, foretrækker han sin dealers cannabis.
»Det er altid et sats, når jeg har købt i SQDC (den lovlige butik, red.), om det er helt tørt eller fyldt med korn. Jeg har aldrig været tilfreds nok til at købe større mængder derfra, og det vil kræve en stor opgradering af kvalitet, service og udvalg, før jeg vil overveje det«, siger han.
