0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hiro Komae/Ritzau Scanpix
Foto: Hiro Komae/Ritzau Scanpix

Måske kan vores fantasi ikke rumme den næste katastrofe

Danmark har sparet så meget på beredskabet, at vi er dårligt forberedt på en lang række konkrete trusler. Men hvor mange penge og ressourcer er vi villige til at bruge på noget, der måske aldrig vil ske?

FOR ABONNENTER

I næsten 30 år stod den enorme betonklods uden for fiskerbyen Fudai, til ingen verdens nytte.

Da tsunamien kom i marts 2011, gik en af den gamle dæmnings lukkemekanismer i stykker. Og flodbølgen var få øjeblikke fra at ramme landsbyen.

Man kan sige, at dele af det danske beredskab minder om den gamle dæmning. Vi har haft dem i nogle årtier, og måske er de funktionsdygtige, hvis vi en dag får brug for dem. Måske ikke.

Eksempelvis er der havmiljøberedskabet, som blandt andet består af fire skibe, der skal bekæmpe olieudslip, og som har sejlet i forsvarets tjeneste i 40 år. Det er 10 år længere, end den slags skibe normalt er i drift. I 2016 annoncerede Forsvarsministeriet da også, at skibene skulle erstattes af nye. Planerne blev dog annulleret to år efter, og i dag sejler ’Marie’ og de tre andre miljøskibe stadig. Med støtte fra Hjemmeværnets skibe kan de måske bekæmpe et mindre olieudslip, vurderer premierløjtnant Kasper Thomassen, tidligere chef på ’Marie Miljø’, i en mail til Folketingets forsvarsudvalg. I hvert fald hvis vejret er godt den dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce