En medarbejder på genbrugsstationen forklarer, at byttemarkedet bliver ramt af tre bølger. Den første bølge er ’de professionelle’, der skal sælge ting videre. Så kommer ’kolonihavefolket’ fra haverne langs banen og de lokale. Til sidst kommer ’støvsugerbanden’, folk, der ikke har så mange ressourcer, som tager det, de har brug for, inden byttemarkedet lukker kl. 16.
Stivfrossen af kulde sidder en mand i 40’erne i sort dynejakke med små guldbriller og grå stænk i håret i en solstråle uden for genbrugspladsen og varmer sig. Imens holder hans kone deres pladser som nummer 5 og 6, hvilket betyder, at de er kommet, mens nattefrosten stadig havde fat.
»Jeg er ’superbruger’. Jeg kommer hver eneste søndag for at se, om der er noget. Du ved aldrig, hvad du finder. Der bliver smidt utrolig mange gode ting ud«, fortæller manden, der ikke har lyst til at oplyse sit navn.
Han kunne ligne en kultiveret gymnasielærer, men fortæller, han har været kontaktperson under kommunen for unge med særlige behov. Han er en af dem, folkene på genbrugspladsen kalder ’en professionel’. Og han og hustruen er de eneste af dansk herkomst, der er med i køens førerfelt, der bliver lukket først ind. De øvrige i frontgruppen er tildækkede, mændene med mundbind, kvinderne med tørklædet trukket op.
