Der har altid været langt fra Vestjylland til København. Både i kilometer og kultur. Men spørger man Flemming Madsen, er afstanden blevet endnu længere, kløfterne endnu dybere.
I hvert fald målt fra Vestjylland.
Her har vreden og bitterheden sat sig som ondartet virus i en landsdel, hvor minkfarme i generationer har været næsten lige så almindelige som landsbykirker og forsamlingshuse.
Nu er de fleste farme tomme. Ryddet og rengjort. Gjort klar til nedrivning eller salg. Mistrøstige monumenter over det, der i de jyske provinser bliver betragtet som et regulært overgreb.
