Fem år før ’Titanic’ stævnede ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse i 1912, skrev luksuslinerens kaptajn, Edward John Smith, at han trods sine mange år på havet aldrig havde været ude for uheld.
»Jeg har aldrig set et forlis, aldrig haft et forlist eller været udsat for fare, der truede med at ende i en katastrofe ...«, lød det fra kaptajnen, der endte sine dage på broen ved verdenshistoriens mest sagnomspundne skibsforlis.
Han opdagede isbjerget for sent, og ulykken indvarslede en periode i menneskehedens historie fyldt med modgang. Først ramte Første Verdenskrig, og siden fulgte den spanske syge, der slog op mod 50 millioner mennesker ihjel.
Vi kan lære meget om os selv og hinanden ved at studere katastroferne, men desværre viser evnen til at forudsige og huske dem at være påfaldende beskeden. Historien gentager sig, og måske står vi ligesom for 100 år siden på tærsklen til nogle nye brølende 20’ere, indtil næste krise rammer. I horisonten truer klimaforandringerne, der skrider langsomt frem, og hvor ofrene bor langt væk, og udlederne er svære at ramme.
