Et af de danske ord, han har lært sig, er »tak«. Musla sidder på en stol midt på gulvet i et værelse på Røde Kors asylcenter i Thyregod ved Vejle og forsøger at formulere de følelser, han sad med på det første danske militærfly ud af Kabul for fire uger siden.
»Alle os her takker de danske myndigheder. De gjorde et godt job, det kan vi alle sige. Vi er taknemmelige for at være her«.
Najia står i fælleskøkkenet, skærer grøntsager og forbereder lidt varm mad over komfuret. Også hun føler taknemmelighed, men hun har stress.
»Jeg elsker menneskerne her i Danmark. Alle er søde. Men vi er stressede over, at vi ikke ved, hvad der skal ske. Vi har hørt, at vi kan blive her i to år, og så ved vi ikke mere. Alle spørger hinanden. Hvornår hører vi noget? Vi føler os hjemløse«, siger hun.
