Benjamin Madsen er uddannet signalspecialist i militæret og ikke nogen amatør. Men GPS’en er upålidelig og ikke langt fra grænsen til Ukraine har politiet afspærret motorvejen. Sammen med sin far, Kaare Madsen, har 41-årige Benjamin kørt siden i morges. Især Kaare Madsen er udmattet. Nu er klokken 19, og der er 80 kilometer til grænseovergangen ved det krigshærgede land, hvor en mor, hendes tre drenge og en mormor skal hentes.
Det begynder at sne. Vejene er kringlede og bumpede og fører over marker og gennem små byer, og mellem granerne i skovene hvisker Anden Verdenskrig. Flere hundrede tusinde jødiske indbyggere fra området her blev myrdet mellem 1939 og 1945, og på den ukrainske side af grænsen er der igen mennesker på flugt. Benjamin Madsen har gjort sig helt klart, hvorfor han kører her.
»Mit mål er at hjælpe krigsramte mennesker i sikkerhed, og jeg stopper helst ikke, før der sidder nogle kvinder og børn i min bil. Kvinder og børn, der har mænd og fædre, som er ladt tilbage og skal slås for deres land. De overlader deres nærmeste til mig, og i et par døgn vil det være mit ansvar at få dem til Danmark«.
Undervejs farer de vild, og på et tidspunkt fortæller GPS’en, at bilerne kører inde i Ukraine. Både far og søn har lovet deres koner, at de kun vil køre til grænsen. I mørket dukker politiet op, og bilerne holder ind. Den unge polske betjent taler engelsk.
