Man kan godt argumentere for, at der har været et element af janushoved over SF’s sikkerhedspolitik på det seneste.
I februar buldrede partiet aggressivt mod regeringens beslutning om at indlede forhandlinger med USA om fremtidig fast stationering af amerikansk materiel og måske styrker på dansk territorium.
Hvorefter partileder Pia Olsen Dyhr i marts pludselig befandt sig skulder ved skulder med partiformænd fra Venstre, de konservative og statsminister Mette Frederiksen (S) om vidtgående forøgelser af forsvarsbudgettet.
Det gode, gamle fredselskende parti med afrustningsparoler og 1980’er-fodnoter i dna’et havde efter få dages ekspresforhandlinger en søndag aften bundet sig til en aftale om indkøb af ammunition, jagerfly, ubåde, uniformer og alt muligt andet til et niveau på 2 procent af bruttonationalproduktet i 2033.
