Patrick Søe-Thomsen var 25 år, da hans kæreste blev gravid. En graviditet, der var ønsket af hende, men ikke af ham. De første følelser, der fulgte, var derfor ikke pæne. Det var benægtelse og distancering fra det foster, der senere blev til datteren Isabella. Men da den vordende far begyndte at kunne mærke de første spark gennem maven, blev der åbnet op for noget inde i ham.
»Og da jeg så fik hende i armene for første gang, så slog det bare klik. Så var det bare sådan, det var. Nu var jeg far, og det føltes helt naturligt«, fortæller Patrick Søe-Thomsen, der i dag er 28 år gammel og bor i Randers med sin kæreste og deres 3-årige datter Isabella.
Men selvom det var kærlighed ved første blik, da datteren blev født, var den efterfølgende tid svær. Patricks kæreste fik en fødselsdepression, hvilket stillede store krav til ham. Og selvom han voksede med opgaven, så kiggede en usikkerhed også ofte frem.
»Jeg var en af de første, der fik børn i min vennegruppe. Og der var ingen, jeg spejlede mig i. Det har jeg manglet. Eller en fædregruppe. Det havde nok været en god ting«.
