Regeringen er gået i gult og har proklameret 2022 som cyklens år i hele Danmark. Vi har i dyre domme købt Grand Départ, startskuddet fra Nørre Farimagsgade, tæt på Rådhuspladsen. Og København er i top, når tjekkede magasiner som Wired og Monocle hylder verdens bedste cykelby (undskyld, Inger, der er helt sikkert også rigtig rart at cykle langs Limfjorden).
Men hvis man kigger frem under skyggen på den Netto-gule bøllehat og bevæger sig 10 meter ned ad granittrappen fra asfalten, hvor enkeltstarten gik for godt tre uger siden, så får man det dystre, betonrungende svar på, hvorfor folk – trods festivélo, internationale lovord og indlysende fordele for økonomi og helbred – holder op med at cykle.
For mens den gule feber fra Touren rutinemæssigt bliver slået ned, når feltet kommer i mål i dag, har hverdagscyklisterne det virkelig dårligt, hoster hult og vil meget hellere bruge bil eller rejsekort. Fra 2014 til 2021 er andelen af rejser på cykel faldet med 32 procent på landsplan, viser DTU’s transportvaneundersøgelse. Og en af forklaringerne finder man i bugen på Rådhuspladsen i København.
For selv om stationen til den nye cityring er under tre år gammel og har alt i udstyr og komfort, handikaphjælpemidler, talende elevatorer, tyste skydedøre og rulletrapper, så er noget gået galt. Cyklerne.
