0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Joke Lith og Diny van Kempen, Holland. Vi havde begge en forælder, der led af demens. Vi vælger at skabe en 3D hjerne med en sund og en ramt side. Den sunde side er lyserød med blodkar og forskellige hjernefunktioner. Den anden side er tilsløret af demens og personlighed og hjernefunktion er fanget af den skadelige sygdom

Kan man brodere sine ravne ud af hovedet?

Den tyske kunstner og tidligere læge Monika Auch har fået folk over hele Vesteuropa til at brodere et selvportræt af deres egen hjerne, fordi hun mener, at vi skal arbejde med vores hænder for at få det bedre i psyken.

FOR ABONNENTER

Det lyder makabert. Men jeg har hundredvis af hjerner fra hele Vesteuropa liggende herhjemme«, siger den 67-årige tekstilkunstner og tidligere læge Monika Auch på en skypelinje fra sit hjem i det nordlige Amsterdam.

Og som om det ikke var nok, har hun lige nu også 70 broderede hjerner udstillet i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland. Projektet er lavet i samarbejde med Kunstnerfløjen. Et gammelt psykiatrisk hospital med en kirkegård, der stadig hedder De Hjerneløses Kirkegård, fordi man i 1900-tallet savede hjernerne ud på 2.000 mennesker, der var døde på psykiatrisk hospital, til forskningsformål. Nu har Monika Auch på en måde givet nogle af dem deres hjerner tilbage.

Eller også har hun bare hjulpet nogle andre, nulevende mennesker ud af deres hjerner og ned i deres hænder. Det er i hvert fald formålet med projektet ’Stitch Your Brain’ – et forsknings- og kunstprojekt, der undersøger, hvad kreativitet er, og hvilken effekt håndarbejde har på vores mentale sundhed. Projektet har været i gang siden 2013 og går ud på, at almindelig mennesker bestiller et ’hjernekit’ på nettet og får tilsendt et lærred, en bunke garnruller og en instruktion. Hjernerne er selvportrætter af, hvordan deltagerne selv tror, der ser ud deroppe, og øjebliksbilleder af, hvordan det føles at være udstyret med netop den hjerne.


Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce