Kapitel 2
Stueplan
I den nederste etage af Field’s er der både mindre butikker og stormagasinerne Magasin og Bilka.
Sasha Mia Karslund
»Jeg er på arbejde i Helsemin i stueetagen. Fra etagen ovenover brøler en kvinde: »Der er en, der skyder«, og så bliver der affyret vildt mange skud lige efter hinanden.
Min etage bliver oversvømmet af mennesker. Jeg kan ikke komme ud af min butik, fordi der er så mange«.
Tenna Riis
»Jeg er i Field’s med min 14-årige datter for at bytte noget tøj. Vi har spist en shawarma, og jeg står uden for centret og ryger, mens min datter er inde i Normal i stueetagen. Det lyder, som om der er en meget stor glasreol, der vælter.
Sekundet efter vælter folk ud ad døren. Nogle har børn hængende vandret i luften efter sig. Pludselig ligger en kvinde udenfor fuldstændig smurt ind i blod. Hendes veninde eller søster sidder ved hendes hoved og prøver at få hende op. »Kom nu op«, siger hun.
Min eneste tanke er, at min datter ikke skal være derinde alene«.
Isabella Riis
»Min mor er ude at ryge, og jeg står og kigger på makeupprodukter, da der kommer en voldsom lyd. Jeg tænker, at det er en rulletrappe, der styrter sammen. Der går et par sekunder, så begynder folk at skrige og løbe. På Snapchat lægger jeg en story op, hvor jeg siger, at jeg er i Field’s, og at der bliver skudt. Jeg sender også en besked til min kæreste«.
Lisbeth Andersen
»Jeg er nummer 2 i køen til kassen i Bilka, da de første skud lyder ude fra gangarealerne. Folk tror, at det er balloner, men jeg kan godt genkende lyden af skarpe skud. »Det er nogen, der skyder«, siger jeg til folk i køen, men de kigger på mig, som om jeg vrøvler. Men så kommer der en masse mennesker løbende ind mod bageren og automaterne med slushice. Skræmt fra vid og sans«.
Isabella Riis
»Der er en nødudgang i Normal-butikken, og jeg følger efter folk ud ad den. Så ringer jeg til min mor, men forbindelsen er dårlig, så det lyder, som om hun ikke tager den«.
Tenna Riis
»På gulvet inde i centret ligger mobiltelefoner, sodavand, sko og en klapvogn. Inde i Normal-butikken er der helt tomt. Jeg går i panik, fordi jeg ikke kan finde min datter. Hun ringer og siger, at hun er nede i p-kælderen, men jeg kan ikke finde hende dernede. Jeg bliver mere og mere desperat«.
Isabella Riis
»Jeg står i midten af parkeringskælderen og bliver ved med at sige, hvor jeg står, men vi kan ikke finde hinanden. Vi græder begge to«.
Tenna Riis
»Til sidst finder min datter og jeg hinanden«.
Isabella Riis
»Jeg råber »Mor!«, og vi krammer«.
Lisbeth Andersen, Bilka
»Jeg kører hen til en sideindgang og venter lidt, for der er simpelthen så meget blæs på, når folk løber. Til sidst kører jeg ned gennem Bilka. Jeg må køre i zigzag, fordi folk har smidt varer, vogne og tasker overalt.
Der er flere, som rammer min kørestol bagfra, da de løber forbi, og den sokkel, som holder sædet oppe, knækker og lander på kassen nedenunder, men jeg kan heldigvis stille køre videre. Jeg kommer ud på lageret. Der er en trappe, som folk flygter nedad. Folk siger til mig, at jeg skal gemme mig der, og at der ikke er nogen elevator«.
Sasha Mia Karslund
»En mor og hendes datter på omkring 10 år kommer ind i Helsemin. Vi gemmer os på butikkens lager – moderen og jeg bag en gammel palle, datteren bag en lille væg. Jeg hører lyden af glas, der bliver smadret. Tættere og tættere på. Det er, som om gerningsmanden står ved siden af vores butik. Vi prøver at være fuldkommen stille. Jeg skriver til mine forældre, at der er skyderi«.
Lisbeth Andersen
»Alle andre går ned ad trapperne fra lageret, men det kan jeg jo ikke. Og så er jeg alene. Jeg laver en parallelparkering inde under en hylde, hvor der mangler to paller. Jeg skriver en sms til min datter om, at jeg er på lageret i Bilka. Der er helt stille omkring mig, men jeg kan høre udrykning og helikoptere udenfor«.
Sasha Mia Karslund
»Kvinden og jeg snakker til hinanden med øjnene. Flere gange lægger hun sin hånd på min skulder og kommunikerer, om jeg er okay. Vi stikker hovedet ud af lageret og får øjenkontakt med en fuldt bevæbnet politimand.
Man kan høre skud meget tæt på. Jeg prøver at tænke strategisk og lægger mig i en position, hvor jeg helst ville rammes, hvis han finder os.
Jeg sidder bukket sammen med knæene op til brystet og hænderne over hovedet. Jeg vil helst rammes i siden og ikke i ansigtet. Jeg tager proteinposer op i skødet. I situationen tænker jeg, at det måske kan hjælpe, hvis jeg bliver skudt«.