0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Langt de fleste sene aborter efter graviditetens 12. uge skyldes sygdom eller misdannelser fundet ved fosterdiagnostiske undersøgelser, som i dag tilbydes alle gravide. Her arkivfoto fra en nakkefoldsskanning i uge 13.

Systemet for aborter efter uge 12 er gennemsyret af moralske dilemmaer

Staten bestemmer, hvem der må få abort efter uge 12. Nærmere bestemt er det regionale abortsamråd, der giver tilladelsen. Men spørgsmålet er, om det er formynderisk eller en hjælp til de gravide?

FOR ABONNENTER

I 50 år har den danske abortgrænse ligget fast. Inden fulde 12 uger kan kvinden frit vælge at afslutte graviditeten.

Men nu mener politikere fra både højre og venstre side i Folketinget, at abortgrænsen skal til eftersyn. De vil se på, om staten skal blande sig mindre i, hvornår kvinder har ret til at få foretaget en abort.

I dag bestemmer staten eksempelvis, at en gravid, som bærer et foster med Downs syndrom, kan få tilladelse til abort efter 12. uge. At et ønske om et bestemt køn ikke er grund nok, og at det ikke altid er nok, at den gravide afviser at kunne magte et barn.

Statens regulering sker i fem regionale abortsamråd. Her sidder en psykiater, en jurist og en læge, og oftest giver de tilladelse. I 2021 fik 53 ud af 803 gravide ansøgere et nej. Afslag kan ankes til et centralt Abortankenævn. Det gjorde 38 kvinder, og seks af dem fik omstødt afgørelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce