Kort før Julie Szabad begik selvmord i juli 1990, begyndte hun at skrive på sine erindringer. Det var et lille år efter Berlinmurens fald, der ikke blot ændrede verdensordenen, men også livet for den 43-årige advokat og lokalpolitiker i Gentofte.
»Jeg har trukket nitterne. Men nogen skulle gøre det beskidte arbejde«, skrev hun.
Hvis nogen enkelt danskers skæbne var forbundet med den kolde krig mellem Øst og Vest, var det Julie Szabads. Hendes far var en ungarsk-rumænsk kunster, der hadede kommunisterne; et had, som datteren overtog. Det var derfor, hun som 19-årig lod sig hverve af Politiets Efterretningstjeneste for at infiltrere den danske ungkommunistiske bevægelse og den berygtede østtyske statssikkerhedstjeneste Stasi.
Julie Szabad havde bare ikke psyken, der skulle til for at spille det dobbeltspil, som indgår i hemmelige agenters arbejde. Med tiden blev hun tiltagende kritisk over for PET, som ikke ville lade hende fortsætte arbejdet. Til sidst kunne hun knap skelne fantasi fra virkelighed, men var indtil sin død dybt fascineret af den hemmelige verden og havde mere end svært ved at slippe den.
