Natasjas sidste ord var »Mor«. Så lød der et bump og der blev helt stille

Isabella Borup løb hen ad fortovet på Frederiksberg, så hurtigt hun kunne. Det var en mørk tirsdag aften i begyndelsen af oktober 2023, og gaderne var helt øde. I hånden havde hun nøglerne til sin tvillingesøsters, Natasja Borups, lejlighed.

26-årige Isabella undrede sig over stilheden. Klokken var lidt over halv elleve, men der var ikke en eneste bil eller hundelufter på vejen. Det var, som om alle lyde var suget ud af natten, og Isabella hørte alene sine egne fodtrin og sit åndedræt.

Hun boede kun 350 meter væk fra sin tvillingesøster og havde kort forinden fået et telefonopkald om, at Natasjas ekskæreste Frederik havde smadret en rude og var på vej ind i søsterens lejlighed. Han havde haft svært ved at acceptere, at forholdet var forbi, og havde opsøgt Natasja igen og igen.

Tanken om, hvad han kunne finde på, fyldte Isabella med frygt. Hun nåede frem og låste sig ind i opgangen. Igen den uhyggelige stilhed. Så åbnede hun hoveddøren og fik straks øje på to mennesker på gulvet i gangen. Den ene var Frederik. Han havde blod strømmende ud fra et sår i halsen, men han bevægede sig. Den anden var Natasja. Tvillingesøsterens hud var bleggrå, hun rørte sig ikke, og Isabella vidste med det samme, at hun var død. Så blev stilheden brudt. Af Isabellas skrig.

Besidderiske ekskærester

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriet, ’Drab i Danmark 2017 til 2021’, som også dokumenterer, at 7 procent af alle drab i perioden blev efterfulgt af et selvmord – typisk i forbindelse med drab blandt de allernærmeste i familien – herunder også drab på børn. Ind imellem bliver hele familien udslettet, som det er sket i en række tilfælde i Norge for nylig. Fænomenet kaldes Homicide-suicide – på dansk drab-selvmord – og er veldokumenteret i dansk og udenlandsk forskning.

Marieke Liem, professor ved Universiteit Leiden i Holland, er en af de eksperter i verden, der ved mest om vold og drab i familien. Hun har forsket specifikt i drab-selvmord, som hun mener i højere grad bør anskues ud fra en sundhedsvinkel, hvis det skal forebygges:

»Det gør man jo med selvmord i andre sammenhænge«, siger hun.

Gerningspersonerne i drab efterfulgt af selvmord fordeler sig på to hovedkategorier, forklarer hun. Ældre mænd, der dræber deres partner, fordi kvinden eller de begge lider af en alvorlig sygdom. Og så unge besidderiske ekskærester.

»Det er på overfladen to meget forskellige kategorier. Men de har det tilfælles, at gerningspersonen ikke føler, han kan leve videre uden kvinden«, siger Marieke Liem. Når hun siger ’han’, er det, fordi der ikke findes nogen eksempler på kvinder, der har begået selvmord efter et partnerdrab.

Og netop den omstændighed får den amerikanske professor Jacquelyn Campbell, en anden af verdens førende forskere i partnerdrab, til at sige:

»Drab-selvmord er et fænomen, hvor kønsforskellen i partnerdrab bliver meget tydelig«.

Følsom og forsigtig

Natasja Borup kom til verden 31. juli 1997, og hun var aldrig alene. Kun to minutter forinden blev hendes tvillingesøster, Isabella, nemlig født. Selv om Natasja og Isabella Borup var tvillinger, var de meget forskellige. Isabella legede vilde lege, var bogligt stærk og gik altid forrest. Natasja derimod var et følsomt og forsigtigt barn. Hun legede med Bratz-dukker, brød sig ikke om konflikter og tog sig af andre, som havde det svært.

»Når jeg afleverede pigerne i børnehaven med flettet hår, kunne jeg være sikker på, at når jeg hentede dem igen, hang Isabellas hår løst, og hun havde græspletter på knæene. Natasjas fletninger stod derimod stadig snorlige, og hun var lige så ren, som da hun kom«, siger tvillingernes mor, Kristina Borup.

Hun sidder i sin lejlighed sammen med søsteren Lenette Borup, datteren Isabella Borup og pigernes stedfar, Michael Nielsen, der har været som en far for pigerne, siden de var små. Lejligheden ligger i Den Sønderjyske By på Frederiksberg – en samling gader med lave lyserøde huse med små forhaver. Her bor mange i familien i flere generationer.

Som studiejob ved siden af gymnasiet og siden under uddannelsen til socialpædagog arbejdede Natasja i Matas. Når familien taler om hende, bruger de hendes kælenavne ’Talle’ eller Dulle’. Og de nikker indimellem hen imod et billede af Natasja, der er sat op på et staffeli midt i stuen. Hun har perfekt malede mandelformede øjne, et bredt smil og et ansigt indrammet af langt blondt hår. Natasja fik mænd til at standse på gaden og bede om hendes telefonnummer.

»Det fede ved ’Talle’ var, at hun slet ikke vidste, hvor smuk hun var«, siger Isabella.

Hun havde kun haft en enkelt kæreste, før hun som 24-årig mødte Frederik Nalaed Kaas-Sørensen i byen en sommeraften i 2021.

Den eneste kvinde i verden

Frederik var tre år ældre end Natasja og den mellemste af tre brødre med en thailandsk mor og en dansk far. En af tvillingesøstrenes veninder introducerede Natasja og Frederik for hinanden, mens Frederik var på udgang fra fængslet. Han havde to år forinden fået en dom på seks år for at have stukket sin lillebror ned med en urtekniv, men han fortalte Natasja, at knivstikkeriet var sket i selvforsvar efter et skænderi.

Da Natasjas stedfar, Michael Nielsen, mødte ham første gang, anede han ikke noget om drabsforsøget.

»Natasja ville ikke have, at jeg dømte ham på forhånd. Og han virkede virkelig sød – stille og rolig«, siger Michael Nielsen.

Det gjorde også indtryk på familien, at både Frederiks mor og storebror efterfølgende havde tilgivet ham for episoden.

»Han var charmerende og hjælpsom. Vi fik et godt indtryk af ham til at begynde med«, siger Kristina Borup.

Og så var han vildt forelsket i Natasja. Han kunne kigge på hende, som om hun var den eneste kvinde i verden.

»Han kunne virkelig få hende til at føle sig elsket«, siger Michael Nielsen.

Da Frederik blev løsladt, havde han og Natasja været kærester i næsten et år, hvor de så hinanden på besøg i fængslet, og når han havde udgang. I sommeren 2022 flyttede de sammen i Natasjas 2 1/2-værelses stuelejlighed i Den Sønderjyske By, tæt på både hendes mor, moster og bedsteforældre. Natasja var blevet færdiguddannet og havde fået job i en specialbørnehave, og Frederik begyndte på Copenhagen Business School og drømte om en karriere i en bank, inden for forsikring eller måske som ejendomsmægler.

»Det betød meget for ham at blive til noget og få succes«, siger Kristina Borup.

Frederik var høj og muskuløs, og ved siden af skolen trænede han meget. I fængslet havde han stiftet bekendtskab med steroider, som han tog for at blive ekstra stor. Steroiderne gav ham dog forhøjet blodtryk, og hans lever tog også skade. Derfor forsøgte Natasja at overtale ham til at stoppe, men selv om han lovede at trappe ned, skete det aldrig.

Og så var Frederik meget besidderisk. For eksempel brød han sig ikke om, da Natasja skulle til sommerfest i Matas. Hun sendte ham senere en lille video fra festen for at vise, at de andre stort set alle var unge kvinder. Men så fik han øje på de mandlige bartendere i baggrunden og blev vildt jaloux. Samme aften truede han med at forlade hende og flytte alle sine ting med det samme. Frederiks jalousi sled på forholdet, og Natasja var ofte forgrædt, når familien mødte hende på gaden.

En forpasset mulighed

Professor Jacquelyn Campbell er ekspert i risikovurderinger og forebyggelse af vold mod og drab på kvinder. I 2006 undersøgte hun 310 partnerdrab, hvoraf 100 var efterfulgt af et selvmord. Hovedparten af drabene fandt enten sted mellem ældre par, hvor kvinden eksempelvis havde fået demens, eller de begge var alvorligt syge. Den type sager har der også været flere af i Danmark – den mest kendte er formentlig sagen om Ebbe Preisler, hvis selvmordsforsøg ganske vist ikke blev gennemført, men hvor hans hustru havde haft Parkinsons i mange år, og han var syg af kræft. Den anden kategori var besidderiske – ofte yngre – mænd, der var blevet forladt af deres kæreste eller hustru.

»Jeg er bekymret for, at vi forpasser en mulighed for at forebygge mange af de her sager, hvis vi ikke forstår, at drab efterfulgt af selvmord er en helt særlig kategori af partnerdrab«, siger Jacquelyn Campbell.

Hun nævner, at såvel familie som kvinderne selv, men også socialarbejdere, sundhedsplejersker og andre i sundhedssystemet bør være på vagt over for denne type sager, hvor selvmordet ofte har været længe undervejs.

»Det er nærliggende at tro, at manden begår selvmord efter drabet, fordi han er plaget af skyld eller forsøger at undgå straf. Men det er en myte«, siger hun og tilføjer:

»Når man ser på det forudgående mønster og motivet, handler selvmordet om nogle andre ting«.

Fanget i utroskab

Lige omkring sankthans i 2023 greb Natasja Frederik i utroskab med en anden kvinde. Det viste sig, at han gennem længere tid havde haft et forhold til kvinden, der ikke anede, at han havde en kæreste i forvejen. Frederik havde levet et dobbeltliv, og selv om han græd, undskyldte igen og igen og bad hende om at give ham en chance, ville Natasja ikke være kæreste med ham længere.

Hen over sensommeren og efteråret flyttede Frederik først sine ting og senere sine møbler fra lejligheden. Men han opgav ikke tanken om at vinde Natasja tilbage. Han skrev beskeder og breve, opsøgte hende på arbejdet og hjemme i lejligheden igen og igen. Politiet kunne senere i hans søgehistorik se, at han blandt andet havde googlet ’hvordan får man sin ekskæreste tilbage’.

»Hun så det ikke som stalking, fordi de havde været kærester, og hun havde ondt af ham«, siger Kristina Borup.

En dag i september mødte Frederik op hos Natasja og bad om at få udleveret hendes telefon. Han havde jo givet hende den i julegave, sagde han, og nu ville han havde den tilbage. Men Natasja ville ikke give ham den. Han endte med at klemme hendes hånd, så det gjorde ondt, for at få hende til at give slip på telefonen. Et par dage senere tilbød han at køre hende på arbejde, men nægtede at sætte hende af, da hun bad om det. Først da de holdt for rødt, så hun sit snit til at springe ud af bilen.