Forsker: Vi kan overhovedet ikke forestille os et godt liv uden børn. Det er en fejl

Det hele skete inden for en måned.

Først kom den ene veninde og sagde det. Så den anden, så den tredje. Alle med den samme besked.

Ligesom Amy Blackstone selv havde hendes veninder været i tvivl om, om de ville være forældre. Og ligesom hun hældte de til ikke at ville.

Troede hun.

For nu var de kommet en efter en og havde glade annonceret, at de var gravide.

Hun var selvfølgelig glad på deres vegne. Men det gjorde også ondt. For hvorfor havde hun ikke lyst til at få børn?

Som akademiker greb Amy Blackstone til videnskaben. Ved hjælp af den ville hun finde ud af, »hvad der var galt« med hende. Så som adjunktskiftede hun forskningsspor og begyndte at forske i barnløse, og det gør hun stadig, 16 år senere. I dag er hun professor i sociologi på University of Maine og forfatter til bogen ’Childfree by Choice’, som blev udgivet af forlagsmastodonten Penguin i 2019.

I Maine har hun forsket i mange af de livsaspekter, som er særlige for de mennesker, som vælger ikke at sætte børn i verden. For hvem er de egenlig, og hvad er det for et liv, de lever?

Hvem er de barnfrie?

Ifølge Amy Blackstone skorter det ikke på fordomme om folk, der vælger børn fra. Særligt den barnløse kvinde har vi som kultur mange forestillinger om. Hun er selvoptaget, lever et overfladisk liv og vil – hvis hun ikke er fuldstændig fortabt – en dag fortryde sit valg og indse, at hun har levet et meningsløst liv.

Det var også de fordomme, der for gennem hovedet på Amy Blackstone, dengang hun blev overvældet af sine tre veninder, der alle var vendt på børnetallerkenen. Så det første, hun gjorde dengang, var at finde ud af, hvad det var for en gruppe mennesker, hun var ved at blive en del af.

Forskningen dengang og siden viser, at folk, der vælger børn fra, generelt er mere højtuddannede end dem, der bliver forældre, og de bor oftere i byer. Derudover har de et mindre traditionelt syn på kønsroller, og så er de mindre religiøse.

Årsagerne til, at de ikke ønsker at få børn, er forskellige. Blandt de mest hyppige er en lyst til frihed og ønsket om tid til at fokusere på karrieren eller parforholdet, mens nogle simpelthen bare ikke har lyst. Også verdenssituationen kan give klamme håndflader, når man tænker på ideen om at sætte børn i verden. Hvis man i forvejen var i tvivl, hjælper det ikke med krig og klimaforandringer.

For Amy og Lance Blackstone – der i øvrigt er ægte amerikanske high school sweethearts – var det en manglende iver efter at få børn, der endte med at afgøre det. Op gennem 30’erne havde de udskudt beslutningen. Men da hun som 35-årig tog sig i stadig at sige »ikke endnu«, var det på tide at tage en beslutning.

»Og så fandt vi ud af, at vi egentlig godt kunne lide vores liv, som det allerede var«.

Men for andre kan beslutningen være noget sværere. I mange af sine interviews med barnfrie – som hun kalder dem – har Amy Blackstone igen og igen hørt, hvordan folk har grublet over spørgsmålet i flere år. Og det kan føre til en solid omgang frustration, når de så er blevet spurgt, om »de nu har tænkt det ordentligt igennem«. For de føler, at de faktisk har gjort sig flere overvejelser om ikke at få børn, end de fleste har gjort om at sætte børn i verden.

Det er især samfundets forventninger, der gør det svært for mange at træffe den endelige beslutning. For som Amy Blackstone fortæller, indleder vi alle livet med at fræse ned ad den samme vej. Vi går i skole, får en uddannelse, måske en kæreste og et arbejde.

Og så kommer der pludselig et punkt for dem, der ikke ønsker sig børn, hvor de skal dreje fra på livets motorvej. Men når de kommer ud fra afkørslen, opdager de, at der ikke er nogen asfalteret vej. I stedet møder de et vildnis, som de selv skal finde vej igennem.

»Vores idé om livsforløbet er meget ensporet. Derfor er den største udfordring for folk, der ikke ønsker børn, overhovedet at forestille sig et andet liv«.

Men det, der begynder som uvished, kan hurtigt blive vekslet til frihed. En frihed til selv at organisere sin tilværelse.

»Der er en spænding og en glæde ved at tage the path less travelled«.

En familie af venner

Men friheden fra børn betyder ikke et liv fuldt af navlepilleri. Amy Blackstone peger på studier, der viser, at de barnfrie er mere engagerede i civilsamfundet end folk med børn, af den simple grund at de har mere tid. Derfor har barnfrie også større og stærkere sociale netværk end folk, der er forældre.

Og vennegrupperne spiller også en større rolle for barnfrie, da de på flere områder erstatter kernefamilien. Hr. og fru Blackstone har både mange venner, der er ældre end dem, og mange, der er yngre. I gruppen er der en eksplicit forventning om, at man passer på hinanden.

»Jeg joker med vores yngre venner om, at jeg forventer, at de køber ind for os og skovler sne på vores fortov, når vi bliver gamle. Jeg joker, men jeg mener det også«, siger Amy Blackstone.

På den måde udfylder vennerne flere af de grundlæggende funktioner, som sociologer mener, familien ellers har. Funktioner som at sørge for hinanden økonomisk, fysisk og følelsesmæssigt.

Foto: Privatfoto

Men hvad med børnene? Den reproduktive funktion, som sociologerne kalder den. Her kan de barnfrie også være med. Man skelner nemlig mellem biologisk og social reproduktion. Børn skal både fødes og opdrages til at blive aktive borgere, der bidrager til samfundet.

Den sociale reproduktion foregår ikke kun inden for hjemmets fire vægge, men også i klasseværelserne, i fodboldklubberne og på arbejdspladserne. Den sker ikke kun mellem forældre og børn, men også mellem onkler og tanter og niecer og nevøer, venner og venners børn.

Men er det så også helt det samme? Det er jo ikke ens egne børn. Er livet lige så tilfredsstillende, når man ikke selv giver nyt liv videre?

De klarer sig »helt fint«

Her er vi fremme ved de helt store spørgsmål. Fortryder de barnfrie deres valg? Og lever de mindre lykkelige liv end folk, der stifter familie? Her forsikrer Amy Blackstone om, at der ikke er grund til at være nervøs på den barnfries vegne.

»Hvis noget skal stå klart, er det, at folk, der vælger børn fra, klarer sig helt fint«.

Forskningen tyder på, at barnfrie ikke fortryder deres valg. Til gengæld er der i løbet af de seneste fem år kommet en ny forskningsgren, der undersøger, hvor mange der fortryder forældreskabet. Flere studier peger da også på, at folk uden børn er en smule lykkelige end forældrene.

Så selv om vi som samfund er nødt til at reproducere os, bør vi ikke tænke mindre om dem, der vælger ikke at få børn. For som Amy Blackstone siger, er der flere måder at leve et meningsfuldt liv på.

Nogle finder den mening i at få børn. Andre finder den andre steder.