Haven strutter af vækst, og der er allerede nu masser af spiselige grønne urter. Mælkebøtte og skvalderkål er kommet op helt af sig selv, og de nye lysegrønne blade er lækre i en grøn salat. Det samme gælder de spiselige vilde blomster af roset springklap, korsknap, bellis, forglemmigej og hornviol. Smagen er neutral, men som pynt er de helt fortryllende.
I køkkenhaven er der rabarber, ærteskud og salat, og krydderurtebedet er fuldt leveringsdygtigt, hvad angår løvstikke, sødskærm, mynte, oregano, timian, rosmarin, lavendel, citronmelisse, persille, purløg og salvie.
Nogle planter sår sig selv, spirer bedre end alle andre, vokser hurtigere og breder sig med rødder. Det er dem, vi kalder ukrudt. Mange af disse planter er både smukke og spiselige. Udfordringen er, at de tager lys og næring fra nogle af de mere forædlede og tilbageholdende planter, som vi måske har valgt at prioritere højere på jordstykket.
I staudebedet er det især skvalderkål, der giver udfordringer. Jeg har for længst opgivet at holde den ude af bedet og glæder mig i stedet over, at netop skvalderkålen er en af de første planter til at lyse op med friske lysegrønne blade.
