Det er en standard lørdag formiddag på det indre Nørrebro i København. Langs dosseringen fjedrer kondiløbere på stien, mødre skubber barnevogne over gruset, og en hundelufter stikker hånden i en pose og samler en bæ op.
En gade bag Peblinge Sø sker noget særligt midt i det trivielle.
En ældre kvinde med krum ryg, mørkt krøllet hår og et intenst blik bevæger sig op ad trapperne i en rød murstensbygning, som huser Thorupgården, et socialpsykiatrisk bosted. Lisbeth Fog har skizofreni og bor der selv. Hun er jurist og tidligere embedsmand, og som virkelighedens superhelt har hun en mission. Hun har en aftale med fire mænd, der også bor her. Men de er ikke til at se. Selv om de er medlemmer af Kaffeklubben. Derfor leder hun.
»Vi skal op på anden sal«, siger hun.
