Spørger man eksperter, peger de alle på samme forklaring. De lande, hvor der i disse uger dør mange coronasmittede borgere, har det til fælles, at deres magthavere greb relativt sent ind mod epidemien og lukkede deres samfund ned. De reagerede først, da skaden var sket, og da var det for sent at kontrollere epidemien, der allerede buldrede derudad i samfundet. I modsætning hertil står et land som Danmark, hvor regeringens bratte nedlukning 11. marts overraskede selv de mest garvede eksperter. Det kom som et lyn fra en klar himmel, som en af dem siger i et interview med Politiken.
Fælles for lande med lav eller slet ingen overdødelighed er, at de lukkede dele af samfundet tidligt i epidemiforløbet. Dermed undgik landene epidemiens eksponentielle natur, der betyder, at 100 smittede lynhurtigt bliver til mange gange flere, hvis vi bare fortsætter vores liv som altid.
»Vi har været rigtig dygtige til at håndtere epidemien meget tidligt. Særligt indgrebet 11. marts, før vi havde en udtalt epidemi, har hjulpet os godt igennem den første tid, så vi stort set ingen overdødelighed har. Før vores nedlukning havde virus en reproduktionsrate på 2,6 (en smittet smitter i snit 2,6 andre, red.), nu er det nede omkring 0,5. Det betyder jo, at epidemien er ved at forsvinde, og det har sparet os for en overdødelighed«.
