Susanne Ryding var 15 år den dag i sensommeren 1984, da hun frejdigt klatrede rundt højt oppe i et træ sammen med sin veninde. Pludselig mistede hun fodfæstet. Hun hvirvlede 7 meter ned og ramte fliserne på jorden.
Snart sagt alt i hendes unge krop blev knust. Begge arme, begge ben, begge skuldre og brystkassen brækkede. Brud på ribben, kraveben, ryggen, nakken og fødderne. Tænderne var splintret. Hun havde kraniebrud, og lungerne var punkteret.
»Jeg kan ikke engang huske alt det, der var galt, længere. Det var i virkeligheden et mirakel, at jeg overlevede«, siger den nu 49-årige kvinde.
Hele 8. klasse gik med indlæggelser, operationer og heling, før Susanne Ryding kom i skole igen. Og faktisk er den beskrivelse kendetegnende for hendes liv siden ulykken; indlæggelser, operationer, heling. Susanne Ryding har glemt at tælle på det seneste, men hun er i hvert fald blevet opereret mere end 50 gange. Nok nærmere 60.
