Politiken følger i hælene på David på en nattevagt for at blive klogere på, hvordan det er at arbejde på et tidspunkt af døgnet, hvor de fleste sover, og hvor man skal kæmpe imod kroppens normale reaktioner for at træffe de rigtige beslutninger og handle hurtigt og effektivt, når det brænder på.
David er 32 år og en mangelvare i det danske sundhedsvæsen, hvor hospitalerne kæmper med næb og klør for at holde fast i deres sygeplejersker og samtidig konstant er på udkig efter nye kolleger til dem, som allerede er ansat. Han og kollegerne optræder kun med fornavn, da mange har haft ubehagelige oplevelser med patienter i privatlivet.
David arbejder på en afdeling, der har åbent døgnet rundt, hvorfor det er en helt naturlig del af gamet, at man ofte arbejder om aftenen, i weekenden eller om natten. Det er især på afdelinger som denne, at de lokale ledelser tit må opgive at få besat de ledige stillinger. Per 1. september mangler akutmodtagelsens skadeafsnit seks ud af 54 normerede kliniske sygeplejersker, og hverdagen hænger knap nok sammen med ekstravagter og vikarer. På landsplan anslår Dansk Sygeplejeråd, at omkring 5.000 stillinger står ubesatte hen. Hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske ender forgæves, og når man kigger fremad, ser problemerne kun større ud, da befolkningen bliver ældre, flere lever længere med kroniske sygdomme, og flere vil få brug for hospitalshjælp end i dag.
Ingen kan svare på, hvordan det skal hænge sammen. Folketinget har nedsat en kommission, der efter nytår skal komme med sine første bud på, hvordan sundhedsvæsnet bliver gjort mere robust. Herunder hvordan man bremser det, som direktør i Sundhedsstyrelsen og formand for kommissionen Søren Brostrøm kalder »flugten fra klinikken«, hvor færre sygeplejersker end tidligere accepterer et arbejdsliv med blandt andet nattevagter.
