Velkommen til Appernes Planet. Det er her, vi menneskeaber i løbet af få år er gået fra at befolke planeten med ret ryg og et årvågent blik mod omgivelserne til nu at sidde krumbøjet over den lille skærm. Planeten der, som musikeren Tom Waits har udtrykt det, er beboet af aber med våben og penge. Nu har aberne desuden fået smartphones med utallige apps, der som en forlængelse af hjerne og krop konstant tilbyder at pirre vores nysgerrighed, dække vores umættelige behov for opmærksomhed og endda behovet for at finde kærlighed og seksuel tilfredsstillelse.
Og velkommen til vores rejsefører på planeten, den norske professor i socialantropologi Thomas Hylland Eriksen, der i bogen Appernes Planet giver en guide til menneskets videre vandring med den smartphone, som mange nu føler sig nøgne uden.
Hylland smiler imødekommende på min bærbare computerskærm, og vi griner af, at interviewet understreger bogens pointe om den store ændring af menneskets omgangsformer, der allerede er en realitet. En ændring på godt og ondt. Ondt fordi vi havde begge foretrukket at mødes på Bibliotekbaren på Hotel Bristol i Oslo, som Hylland foreslog på mailtråden. Sidde med en kop kaffe og tale længe om et emne, der optager os begge. Men samtidig godt fordi et møde gennem skærme er bedre end en telefonsamtale, og fordi en flyvetur frem og tilbage til Oslo ikke pynter på CO2-regnskabet.
Hvordan vil fremtiden for kommende generationer på appernes planet forme sig?
