Hans bedste ven og sidekammerat i folkeskolen hed Jens. Han kom fra en helt anden type hjem med to akademikerforældre og boede i Herlevs rigeste villakvarter. Selv voksede han op i Herlevs største almene boligbyggeri og havde en mor, der var pædagog, og en far, der var maskinarbejder.
For Thomas Gyldal Petersen (S), der er borgmester i Herlev Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, var det ikke åbenlyst, at han skulle have en universitetsuddannelse og studere statskundskab. Slet ikke. Men folkeskolen gjorde verden større for ham. Den gav ham anerkendelse og faglig selvtillid og adgang til akademikerhjem via klassekammerater.
»Jens kom fra et hjem, hvor man læste mange bøger og vidste mange ting. Han er langt højere begavet, end jeg er. Jeg kom fra et hjem, hvor vi talte om mange ting, min far var aktiv i politik, og vi så nyhederne, men det var to meget forskellige hjem«, fortæller den 47-årige politiker, der husker sin folkeskoletid fra 1981 til 1991 som tryg, med gode lærere, der anerkendte hans dygtighed med opgaver, der gav ekstra fordybelse, og mange gode venner.
Politiken har bedt KL-udvalgsformanden give en status over, hvad han ser som nogle af folkeskolens største udfordringer, som han gerne vil adressere til en ny, kommende regering. Og høre hans bud på, hvad man bør gøre ved det.
