Fingrene bevæger sig hen over tastaturerne med små, hurtige bevægelser til den sagte lyd af knapper, der bliver trykket ned.
Foran de studerende, i bunden af auditoriet, står en underviser i mørkt jakkesæt og kigger ned på sit manuskript, mens han læser op på engelsk og deler sin analyse af John Miltons hovedværk ’Paradise Lost’ fra 1667, der handler om syndefaldet, med dem.
Indimellem løfter han blikket imod holdet af 2.-semester-studerende, der læser engelsk på Københavns Universitet. De fleste skriver noter. Nogle sender blikket på tur ud ad vinduet, en strikker, nogle ser på deres telefon, mens andre spiller spil på computeren eller kigger på kondisko og tøj i de 45 minutter, forelæsningen varer.
For nylig bragte Politiken en artikel med Siff Pors, der underviser førsteårsstuderende på engelskstudiet og har været ansat siden 1991. Her fortalte hun, hvordan hun oplever en ændring i de studerendes forståelse af, hvad det vil sige at gå på universitetet, og af deres faglige forudsætninger, ligesom en del ifølge hende mangler engagement og selvdisciplin. Hvis de surfer på nettet under forelæsningerne, får de at vide, at de skal lade være. Og hun kan godt finde på at stille de studerende spørgsmål, selv om de ikke har hånden oppe.
