På et tidspunkt sidder jeg med Nanna, som jeg nu skriver bachelor med, og en anden studiekammerat. Vi sidder og skriver opgave, da Nanna og jeg begynder at diskutere noget af indholdet. Vores studiekammerat kigger bare på os og er sådan »rolig nu«, for han kan godt mærke, at lige om lidt er der krig. Han forsøger at få os tid til at falde til ro, og så råber vi i munden på hinanden, at han skal blande sig udenom, for vi er virkelig vrede.
Der går ikke engang fem minutter, og så er jeg igen sådan, »skat, kan du ikke lige tjekke det her«. Der troede vores studiekammerat, at vi lavede sjov med ham. Men vi diskuterer bare meget. Vi bliver nærmest uvenner.
Jeg tror, at det er derfor, at vi ender med at få gode resultater, fordi vi er kritiske over, hvad hinanden skriver. Men når vi bliver sure på hinanden, så går der to sekunder, og så flækker vi af grin. Vi bærer ikke nag. Det er lidt nørdet, at det var det, jeg kom i tanke om som en god anekdote fra mit studie.
Vi har været i gang med at skrive bachelor i to måneder nu. Vi ved, at hvis vi indsamler de forskellige brikker, så skal de bare på plads, og så er det lidt lettere. Det har vi fokuseret på. Selvfølgelig kan vi godt komme til at hygge lidt for meget, men det er, fordi vi er sikre på, at vi nok skal nå det hele. Men der er en masse eksamener oven i bacheloren, og det kan være svært. Man kan ikke kun fokusere på bacheloren.
