Da jeg var barn, elskede jeg at se videoer fra barbersaloner i USA. At de klippede hår med maskiner i stedet for sakse, tændte mig helt vildt. Jeg har altid gået op i mit hår, min storebror og jeg har sat hinandens hår, og da vi var små, fik vi altid samme frisure. Dengang delte min storebror og jeg kælderen i vores barndomshjem i Hvidovre. Og da han senere flyttede ud, hjalp mine forældre mig med at indrette hans værelse til barbersalon, hvor jeg så begyndte at klippe mine drengevenner.
Min mor fandt en gammel frisørstol på DBA, og hun købte små hylder til maskiner og produkter. Der blev sat et spejl op, og til sidst blev det et sted, en lille salon, hvor jeg kunne dyrke min interesse. Jeg øvede mig især på at klippe fade, som er en klipning, hvor håret i toppen starter længere og gradvis falmer væk og bliver kortere, nu tættere vi kommer på ørerne og kindbenene.
Da jeg skulle vælge uddannelse efter 9. klasse, vidste jeg, at jeg ville arbejde med noget kreativt. Jeg har aldrig været god i skolen, og jeg har heller aldrig været god til at sidde stille. Alligevel havde jeg dog en forestilling om, at frisørfaget ikke lå til mig, selv om jeg elskede at klippe med barbermaskiner.
Jeg startede derfor i lære som tømrer ligesom mange andre drenge, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var mig. En uge efter stoppede jeg og startede på frisøruddannelsen. Det var den rette kombination af at være kreativ, social og seriøs. Men det viste sig også at være svært, fordi en masse tanker begyndte at køre rundt i mit hoved.
