Selv da krigen brød ud i Somalia, fortsatte han sit arbejde. Min far, som er vokset op i en anden tid, hvor arbejde betød noget andet. Min far, som gang på gang har understreget vigtigheden af arbejde over for mig og mine søskende. At det er en måde at overleve på og få sig en plads i samfundet.
Men hans intensitet og mentalitet har påvirket mit syn på arbejde. Jeg husker at stå op om morgenen med min mor og mine søskende, hvor han allerede var taget af sted, og hvordan jeg sommetider var hjemme før ham igen. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg ikke giver for meget væk af mig selv. At jeg ikke bliver opslugt, glemmer at leve i nuet og begraver mit velvære.
For jeg har svært ved at se værdien i at arbejde for meget og for længe. For mig findes værdien i andre ting. Små ting, som at se mere til min familie, mine venner og det at have et stort nok pusterum, så det ikke føles, som om jeg ånder og lever for at arbejde.
Det er ikke sådan, at min far ikke var til stede i min barndom, for det var han. I hvert fald til de små og store begivenheder i vores liv, men han arbejdede også en del. Så når han var til skole-hjem-samtaler eller med til tandlægen, havde han altid sin arbejdsuniform på.
