Mangel på uddannede lærere er et problem i yderområderne. Men på en helt almindelig folkeskole har de knækket koden
En kombination af større medbestemmelse, mentorordninger og nedsat tid har fået erfarne lærere til at blive og nye til at søge mod Hundested Skole. Skolen ser ud til at have knækket koden i et område med lærermangel.
Indtil for syv år siden var skolehaven bare et område, der var fyldt med græs. I dag siver røgen op fra havens tre små bålsteder, hvor spiseborde, et udekøkken, et drivhus med modne vindrueklaser og tomater og en lang række bede er placeret.
Bedene har skolens elever passet, plejet og vandet i løbet af sommerferien, og nu vælter det, der engang blot var frø i jorden, frem som store, mørkegrønne squash eller orange græskar.
En sensommerdag viser lærer Jim Karlstrøm Jensen hjemmevant rundt på Hundested Skole, som han i årenes løb har været med til at sætte et stort præg på.
Det var ham, der i sin tid fik ideen til skolehaven og tog initiativ til at søge fondsmidler. Kombinationen af økonomi og hans ildsjæl førte til, at området blev sat i stand, og skolens ældste elever hjalp med at bygge kompostbunker.
Den 61-årige naturfagslærer er en af dem, der har været på skolen i flest år. Siden 1987, da han fik sin første ansættelse som lærer.
»Vi vil gerne åbne børnenes øjne for naturen. Det handler om at give eleverne en jord til bord-fornemmelse, og en forståelse af, at maden ikke kommer fra supermarkedet«, forklarer Jim Karlstrøm Jensen.
Eleverne i 5.b er i gang med at forvandle grøntsager, som de selv har dyrket, til en wokret. Ved et aflangt bord i haven er fire piger i gang med at hakke grøntsager, mens en gruppe drenge passer ildstedet.
Uopfordrede ansøgninger
Hundested Skole i Nordsjælland er på mange måder en helt almindelig folkeskole med 500 elever. Men på ét særligt punkt skiller skolen sig ud.
For på trods af at yderområderne generelt lider af mangel på uddannede lærere, er skolen et sted, »hvor lærerne bliver hængende i mange år«, siger skoleleder Malene Nyenstad. De har også i særlig høj grad formået at ansætte uddannet personale, når lærere skifter job eller går på pension.
»Vi får løbende uopfordrede ansøgninger, og vi får besat vores stillinger med uddannede lærerkræfter. Det er meget sjældent, i forhold til hvad man hører om på andre skoler«, siger Malene Nyenstad.
En analyse fra Vive fra 2023 viser, at der på fem år er sket en stigning i andelen af ikkeuddannede lærere i landets grundskoler fra 9 procent til 12,9 procent. Sjællandske skoler har den højeste andel af ikkeuddannede lærere, og problemet er mest markant i Nord- og Vestsjælland.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2024 viser desuden, at hver femte nyuddannede lærer forlader folkeskolen efter tre år.
I Halsnæs Kommune, hvor Hundested Skole ligger, var 27 procent af lærerne uden en læreruddannelse i skoleåret 2019/2020,viser analysen fra VIVE.
På Hundested Skole er det tal væsentlig lavere. Her er 5,7 procent af staben i dag ikkeuddannede lærere.
Når det er lykkedes Hundested Skole at fastholde lærerne samt ansætte nye, skyldes det bl.a. et kommunalt tilbud om mentorordning og nedsat undervisningstid til skolens nyansatte og nyuddannede, siger skolelederen.
Derudover peger Malene Nyenstad på især tre ting, som de efter hendes mening gør rigtigt:
Ordentlige rammer, medbestemmelse og faglig stolthed.
Det skal være lærerne og pædagogernes skole og ikke bare min skole
Malene Nyenstad, skoleleder, Hundested Skole
»Det skal være lærerne og pædagogernes skole og ikke bare min skole. Derfor har jeg enormt meget fokus på at lave nogle inddragende processer, der giver plads til de gode ideer«, siger hun.
Læreren Jim Karlstrøm Jensen har arbejdet på Hundested Skole i 36 år.
Ambitionen kan naturfagslæreren Jim Karlstrøm Jensen især nikke genkendende til.
»Det er vores skole, føles det som. Og i høj grad min skole«, siger han og kigger rundt i skolehaven, hvor børnene er i fuld gang med madlavningen.
»Jeg har jo selv skabt rammerne«.
Arbejdsglæde
Malene Nyenstad understreger, at skolen stadig kæmper med mange af de samme problemstillinger som andre skoler rundt om i landet. Blandt andet udfordringer med inklusion, nylig sammenlægning af skoler, besvær med at tiltrække praktikanter fra uddannelserne og opblomstring af nye privatskoler i området.
Generelt mangler der ikke viden om udfordringer med at rekruttere lærere og frafald i professionen. Derimod findes der meget mindre viden om de lærere, der bliver, og hvorfor de gør det. Og det er et problem, mener Helle Plauborg, der er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
»Hvis vi vil fastholde engagerede lærere i professionen, så de ikke forlader faget af de forkerte grunde, er vi nødt til at undersøge, hvad der fremmer læreres engagement og arbejdsglæde«, siger forskeren, der er i gang med et fireårigt forskningsprojekt om netop dette.
Jeg er meget taknemmelig over, at jeg som nyuddannet kan starte på nedsat tid
Natacha Nielsen, lærer, Hundested Skole
International forskning peger – måske ikke overraskende på – at det, der giver størst glæde hos lærerne, er, når de oplever, at de gør en positiv forskel for deres elever.
Understøttende ledelseskultur og autonomi fremhæves også som grunde til, at lærere vælger at blive i faget. Erfarne lærere ønsker ofte mere selvbestemmelse, mens nyuddannede lærere ofte ønsker mere støtte.
Nedsat tid og mentorordninger
En af de nyuddannede, der har ønsket mere støtte, er 24-årige Natacha Nielsen.
Hun søgte om ansættelse på skolen, så snart hun var færdiguddannet, og oplever, at skolens nye tiltag med mentorordninger og nedsat tid giver hende et større pusterum i det nye arbejdsliv.
Natacha Nielsen har lige haft et forløb, hvor eleverne har presset blomster i undervisningen. »Det er nemmere her end da jeg var i praktik på en skole i København, hvor vi først skulle planlægge en tur til en park for at finde blomsterne. Her går vi jo bare lige udenfor og så er de der«.
»Jeg er meget taknemmelig over, at jeg som nyuddannet kan starte på nedsat tid, og at jeg altid har en mentor, jeg kan gå til. Hvis jeg havde haft fuldt skema, havde jeg måske fået et større praksischok, som man ellers har hørt så meget om«.
En lokalaftale i Halsnæs Kommune betyder, at nyansatte lærere skal undervise 20 timer ugentligt (80 procent) i stedet for de normale 25 timer.
Ordningen, der giver nyuddannede og nyansatte lærere ekstra lang tid til at forberede undervisning og have samtaler med en erfaren mentor, trådte i kraft efter sommerferien.
Natacha Nielsen har boet i Hundested i et par år. I løbet af studietiden pendlede hun fire timer dagligt til og fra København, mens hun studerede til lærer. På trods af den lange transporttid overvejede hun ikke at flytte til hovedstaden.
»Jeg var nok bare forelsket. På mere end én måde – ikke blot i min kæreste, der bor her, men også i selve stedet. Naturen, byen. Jeg kan godt lide det her«.
Om hun vil være lærer resten af livet, er endnu for tidligt at sige efter blot fire ugers ansættelse som nyuddannet.
»Men jeg har ikke en knude i maven ved tanken om, at det er jeg nok. Tværtimod«.
Tilbage i skolehaven er madlavningen endelig blevet færdig. Det smager godt, men også anderledes end det, man er vant til at spise derhjemme, siger en elev.
Da opvasken skal tages, klatrer nogle drenge højt op i et træ, der står i midten af haven. Natursfagslæren Jim Karlstrøm Jensen kigger roligt op i trætoppene og siger: »Så, se nu at kravle ned, så vi kan blive færdige«.
Der skal mere til at hyle en erfaren lærer ud end et par vildfarne elever.
Indstil din underviser – lærer, mester eller svend – på politiken.dk/indstil.
