Det er et energiboost at være til lanciers med denne indstillede underviser. Men der skal ikke sættes en fod forkert
Ole Nisbeth er kult på STX Campus Bornholm og 1.Z har været heldige at få ham til idræt. At danse lanciers med ham er sjovt, men det hele er ikke lutter vittigheder.
Hvem har klasse?«.
»Det har Lasse«, svarer eleverne i kor.
»Hvem er ikke en gris? Det er Riis. Hvad varer helt til påske? Det gør Jul. Hvor er Mikkel Vincent?«, siger Ole Nisbeth og kigger ud over sine elever.
Dresscoden i 1. z er Adidas-sko og fodboldtrøjer, og selv om idrætstimen ligger i fjerde modul, og en lang dag har gjort blikkene lidt fjerne, er de nu klar til at kigge rundt og hjælpe Ole med at finde ud af, hvor på den store trappe i hallen Mikkel Vincent sidder. Ole, der står bag en pult i blå Adidas-bukser og en sweater i samme farve, stikker hovedet frem og kigger med.
»Dér var du. Du har valgt ikke at barbere dig i dag? Vil det sige, at du kommer som julemand til gallaballet?«.
»Ja«, siger Mikkel Vincent og nikker til Ole, der fortsætter med at rime sig igennem klasselisten.
At han ikke fører fravær som andre, er et af elementerne i Ole Nisbeths undervisning, der går igen i flere af de syv indstillinger, han har fået til Politikens Undervisningspris.
»Ole bruger denne mulighed for at komme i kontakt med hver enkelt af os for at få en god og sjov start på modulet«, skriver 3. s, en anden af hans klasser på Campus Bornholm STX.
Bekendtskabet med 1. z, der har idræt i dag, er nyere. Men Dark ’n Stormy og Pindsvin er allerede kælenavne, der bruges i flæng. De, der ikke har et kælenavn, får spørgsmål i navneopråbet, som »Hvorfor varmer vi op?«, og bliver belønnet med klapsalver, når de svarer. Man kan ikke undgå, at hans humør smitter, fortæller Clara Richter, der af Ole også bliver kaldt CC.
»Man føler sig set og er ikke i tvivl om, at han ved, hvem man er. Oles idrætstime er 100 procent den time, man ser frem til«.
Enhver i korpset er vigtig
Næsten ingen er fraværende med undtagen af en enkelt. Han får et opkald fra en grinende Ole Nisbeth, der siger »av av«, da eleven fortæller, at han skulle have taget en blodprøve.
»Jeg ringer nogle gange til eleverne, når de er fraværende, så de ved, at de er betydningsfulde, og vi lægger mærke til, at de mangler i korpset«, forklarer han.
’Korpset’ er det ord, Ole Nisbeth bruger om sine klasser, hvor enhver er en vigtig brik i det fælles hele. Ud over klukkende grin og rimende jokes er der også konsekvenser i korpset, så eleven får fravær. Ligeledes er der konsekvenser, når der i dag skal danses »lø lanciers«, som Ole Nisbeth ynder at kalde det. Eller lanciers på speed, som undertegnede journalist vil kalde det.