Midt i en konflikt om lærernes fremtid blev Sofie Dich Hermann hyldet for at »vise vej til fremtidens undervisning«.
Sådan stod der i Politikens leder for præcis ti år siden, da hun og hendes kollega vandt Undervisningsprisen. 2013 var første år, den blev uddelt, og det var fyldt med ambivalens at være glad for at modtage den i en tid, hvor lærerne stod sammen om at være vrede over at være blevet lockoutet.
»Den mistillid, der lå i, at vi ikke kunne styre vores egen arbejdstid, og skriverierne om at lærerne var forkælede og havde en lang sommerferie, gjorde ondt på identiteten som lærer«.
Men i retrospektivets klare lys var der ifølge den tidligere vinder gode takter i den upopulære overenskomst, der lå på forhandlingsbordet.
»I virkeligheden var det, jeg vandt prisen for, samarbejde. Man bliver allerdygtigst af at bruge tid med sine kolleger, så den tilstedeværelsestid, hvor vi skulle være på skolen fra 8 til 16, som kom ud af lockouten, var jeg ikke særlig ked af«.
Året inden lockouten overtog Sofie Dich Hermann 1. z på Herstedlund Skole i Albertslund sammen med kollegaen Iben Sass Büchert, som skulle have dem i dansk og idræt, mens Sofie skulle undervise i matematik, natur og teknik og musik. Ifølge forældrenes indstilling af makkerparret »en lidt urolig og ikke undervisningsparat klasse, som havde svært ved kollektive beskeder og svært ved at arbejde selvstændigt«.