Det er morgen, læger, psykologer og ledelsen i den afdeling, jeg arbejder på, er samlet til morgenkonference. Første punkt på dagsordenen er at gennemgå, hvor mange nye patienter der er blevet indlagt det seneste døgn. Det er mange. For mange, faktisk. Vi har overbelægning, der er med andre ord flere indlagte, end der er plads til.
Det burde udløse ramaskrig. Nogen burde slå i mødebordet. Holde lange taler om, at det er umuligt at tage sig ordentligt af patienterne, behandle dem, give dem den omsorg, som forpinte mennesker har brug for, men ingen begynder på den slags. For vi er vant til det, overbelægningen er langsomt blevet normalen.
De fleste psykiatriske sengeafsnit på Skejby har en gennemsnitlig belægningsprocent på 110 procent. På enkelte afsnit i psykiatrien er det ofte mere.
I voksenpsykiatrien på Skejby har hvert sengeafsnit 24 patientstuer, men pladsmanglen betyder, at der dagligt må oprettes op til 27 sengepladser. Der er altså generelt 3 patienter mere, end der er stuer til – for ikke at sige personale til.
