Der bringes med jævne mellemrum indslag og artikler om mennesker, der vælger at flytte ud af byen til mere naturskønne og fredelige omgivelser. De henvender sig frem for alt til folk, der bor i byen, og som kommer i tvivl om, om ikke også de burde se at komme ud i det fri. Den tanke blev for tillokkende for min kone og mig for godt halvandet år siden.
Vi boede sådan set godt i Københavns Nordvestkvarter i en lejlighed med plads til både et og to børneværelser.
Med kun et barn på 1 år ville det oplagte forløb være at vente, til han skulle starte i skole, hvor vi så ville flytte til det sted uden for byen, hvor vi ville bo under både det nuværende barns og de kommende børns opvækst, så vi undgik, at den førstefødte skulle skifte skole.
For ud af byen skulle vi.
