Om kort tid vil De Olympiske Lege opsluge hele Paris. Som det dannede menneske jeg er, giver jeg selvfølgelig ikke en døjt for den slags. Hvorfor skulle jeg interessere mig for, om en kraftig, belgisk kvinde er i stand til kaste et spyd længere end en anden kraftig kvinde fra Mexico? Eller om en gruppe pakistanske mænd kan score flere mål med deres hockeystave end en gruppe fra Venezuela?
Er succes i sport overhovedet en afspejling af en given nations storhed? Det må vel forholde sig stik modsat – se bare, hvem der som regel ender øverst på listen over medaljetagere.
Men hvad nu, hvis man afholdt et OL i design? Hvis alle lande konkurrerede i massevis af discipliner, lige fra arkitektur til byplanlægning, mode, industrielt design, grafisk design, strategisk design, indretning, lysdesign, systemdesign og møbeldesign? Der kunne konkurreres i design af keramik, digitalt design og vel også i ’sexet’ eller ’funktionelt’ design og hvorfor ikke også i avantgardistisk design? Tænk, hvis Belgien mødte Mexico i en semifinale i avantgardistisk? Det gad jeg i hvert fald godt se.
Som den velintegrerede immigrant jeg er, ville jeg heppe på Danmark hele vejen igennem. Jo mere jeg har tænkt over OL i design, jo mere har jeg på fornemmelsen, at Danmark ville have en god chance for at ende allerøverst på listen over medaljeslugere, efter at deltagerne klædt i sorte rullekravesweatere og japanske jeans i et par uger havde konkurreret i at lave skitser, modeller, brainstorms og prototyper.
