Der er dem, som er begyndt at tale om et ekko fra 1850’erne: At ikke bare vi, men også Rusland selv, fra starten af det russiske angreb på Ukraine 24. februar i år overvurderede det russiske militærs styrke og negligerede, at krigen rent faktisk kunne ende i et russisk nederlag. Ligesom det skete for Rusland i 1856, da den frygtede stormagt viste sig langt svagere end antaget og endte den tids Kimkrig som en ydmyget taber.
Der er en grund til, at ekkoet lyder en anelse højere nu end tidligere: Den modoffensiv, som ukrainsk militær netop har iværksat i det sydlige Ukraine. Også selv om det fra start skal understreges, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at Rusland nu taber krigen. Det er alt for tidligt at sige noget om.
Men det er en mulighed, der i dag forekommer mere realistisk end ved angrebskrigens start, fordi man begynder at ane et mønster.
For det første: Uagtet bombardementer og krigsforbrydelser slog Ruslands forsøg på hurtigt at indtage Ukraines hovedstad, Kyiv, allerede tidligt fejl. Indbyggerne føler sig i dag langt sikrere end tidligere, uden at man dog skal tro, at al fare er drevet over. Men den lynkrig, som russisk militær havde satset på, gik ikke. Noget af det, der har overrasket militæranalytikere som Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet mest, er det russiske luftvåbens ineffektivitet.
