Der er to virkeligheder i Vestens sanktionspolitik over for Rusland.
Den ene vedrører den officielle sanktionspolitik, der siden Ruslands overfald på Ukraine 24. februar sidste år har ført til hele ti EU-sanktionspakker mod hundredvis af russere og russiske virksomheder samt en international arrestordre mod præsident Putin. Læg dertil amerikanske og andre sanktioner, der yderligere skal være med til at kappe Vestens bånd til Rusland, så det begynder at minde om den kolde krig.
Den anden virkelighed er en hel del anderledes. Den handler om et erhvervsliv, der i stor stil – både herhjemme og i udlandet – har fortsat deres aktiviteter i Rusland, selv om de måske endda har bebudet, at de af moralske grunde ville trække sig ud. Carlsberg er et eksempel på det sidste, mens skogiganten Ecco og stenuldskoncernen Rockwool blot har valgt at fortsætte.
Man kan derfor spørge sig selv: Er politikerne og topcheferne i erhvervslivet overhovedet allierede? Eller som de to økonomiprofessorer Simon Evenett og Niccolo Pisani fra henholdsvis det schweiziske St. Gallen Universitet og International Institute for Management Development formulerer det i en kommentar fra slutningen af februar:
