Vaccinens historie er vild, og man forstår godt, hvorfor mennesker nærede mistro til, at en læge for knap 230 år siden argumenterede for at kunne forebygge den dødelige virussygdom kopper ved at smøre sekret fra kokopper ind i snitsår på armen hos børn.
Der er sket meget siden verdenshistoriens første vaccine blev født i 1796 med den britiske læge Edward Jenner som den mest toneangivende pioner. Et af de nyeste kapitler blev skrevet i forbindelse med coronapandemien, hvor vi alle fik skudt viruskode ind i skulderen, som var verdenshistoriens hurtigst udviklede vaccine. Eller næsten alle. For en ting har overlevet lige siden den første vaccine blev født. Det er vaccineskepsis, og det er kun blevet værre med internettets fødsel.
Det er konklusionen i en ny bog, der udkommer 11. marts på fireårsdagen, hvor Danmark lukkede ned, for at den smitsomme coronavirus ikke skulle lægge vores hospitalsvæsen ned, og de fleste af os ventede utålmodigt på, at vaccinerne skulle komme og redde os. Mens et mindretal gik på gaderne anført af Men in Black, som protesterede mod vacciner og coronapas og råbte højt om retten til at bestemme over egen krop og liv.
Bogen ’Anti’ er skrevet af de to idehistorikere Rikke Alberg Peters og Jakob Bek-Thomsen, hvor de er dykket ned i vaccinens historie med fokus på, hvad vaccineteknologien har vakt af modstand gennem tiderne.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.