Rasmus Madsen, 19 år og bosiddende på Als i Sønderjylland, har igennem snart fem år prøvet at opdrage på sine forældre – lige siden hans lærer viste ham den kødkritiske dokumentar ’Cowspiracy’ og fik ham til at se verden på en ny måde.
»Jeg vil helst ikke have nye ting, hvis det kan fås i brugt udgave, så jeg har sagt nej til tøj, bukser og jakker. Så gav de det til en anden eller returnerede det, men jeg kunne godt se skuffelsen i deres øjne. De ville jo bare gøre noget godt«, siger han.
»Det er da også et megaunderligt koncept ikke at ville have en gave. Mine forældre kommer fra landet, hvor man delte sine fætres og kusiners tøj. Min mor blev mobbet på grund af det, og når hun endelig kan give noget, der er nyt, vil hun gerne gøre det, og så har hun en dum søn, der siger nej«.
Rasmus Madsen er en del af en generation, der er flasket op på klimaudfordringer og historier om ressourcemangel. Og som pludselig står i et dilemma: Hvordan man skal forholde sig til gaver, der bringer ens CO2-udledning op og sætter klodens ressourcer under pres.
