0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Det var et ældre ægtepar. De havde siddet og spist morgenmad. Og kaffen var stadig varm ...

World Press Photo-vinderen Sergei Ilnitsky tog et stille, eksplosivt foto - og blev sendt tilbage til sin egen barndom.

FOR ABONNENTER

Granaterne faldt med kynisk korte mellemrum den morgen i Donetsk. 10 lige efter hinanden, så en times pause, så præcis 10 mere.

Den første serie ramte et boligkvarter midt i byen. Uden for et af husene sad en ældre mand. Han blødte. Og græd. Og hviskede »Vera, Vera« - navnet på hans hustru, der netop var blevet kørt på hospitalet med granatsplinter i maven.

Den russiske fotograf Sergei Ilnitsky blev ledt ind i huset. Ind i køkkenet, hvor det ældre ægtepar havde siddet og spist morgenmad, da mortergranaten eksploderede uden for deres vindue. Der var glasskår overalt og røde pletter af noget, man ikke var i tvivl om, hvad var.

Og støv. Luften var tyk af støv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce