Mange har album med fotografier fra dengang, de var børn og kan ved at se på billederne fremkalde erindringer.
Joachim Ladefogeds nye billeder i bogen ’Tiden efter min tid’ fortæller en helt anden slags historie om barndom. Billederne i bogen forestiller steder, Joachim Ladefoged boede som barn, men fotografierne er ikke fra fortiden. Det er billeder af, hvordan stederne ser ud nu, hvor der er gået mange år, siden den nu 44-årige fotograf boede der:
»For mig var der noget selvterapi i at se mine egne rødder, tænke over tiden, der er gået og betragte stederne, som de nu ser ud«, siger Joachim Ladefoged.
Grølsted. Lyset fra Gården. Mit gamle hjem, 1979.
Vitved. Haven. Mit gamle hjem, 1981.
Haverslev. Andreas på sit værelse. Min efterskole, 1987.
Toustrup Mark. Inger i sin stue. Mit gamle hjem, 1985.
Lystrup. Gynge. Legepladsen, 1973.
Siden midten af 90’erne har han markeret sig som internationalt prisvindende reportagefotograf. Billederne i ’Tiden efter min tid’ er anderledes. Her har han for en gangs skyld arbejdet med at skyde på stativ med langsom eksponering i sparsomt lys efter solnedgang. Den langsomme eksponering gjorde, at han uvilkårligt selv kom ned i tempo og fik alt det lys med, som nu engang var til rådighed. Havde han taget billederne i dagslys, ville stemningerne have været anderledes. I døgnets dunkle timer har han fanget og brugt alt det lys, som ikke er til at få øje på, når solen er oppe. Sådan har han kunnet få noget andet end det umiddelbart synlige frem i billederne, som han selv kalder »kunstdokumentariske« og har været mange år om at blive tilfreds med:
»Jeg begyndte lige så stille at arbejde med dem, da jeg første gang var blevet far i 2001. Få måneder efter skete 11. september. Begge dele fik mig til at lægge mit liv om. Før havde jeg været fotograf i alverdens brændpunkter. »Ikke mere krig«, sagde jeg til mig selv. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal vokse op uden en far. Så derefter lukkede jeg mere mit liv om min familie og vendte blikket indad«.
Toustrup Mark. Salke på hendes seng. Mit gamle værelse, 1982.
Ry. Knudsø. Pigerne ved stranden,1984.
Toustrup Mark. Kari i sit soveværelse.Mit gamle kollektiv, 1986.
Haverslev. Idrætsefterskolen. En ny tid begyndte, 1987.
Joachim Ladefoged er født i Tyskland i 1970. Da han var så lille, at han ingen erindring har om det, flyttede hans danske mor og tyske far til Mors. Forældrene blev skilt, moren flyttede til Østjylland, det var i kollektivernes årti, og uden at det føltes mærkeligt eller forkert, kom familien til at bo mange steder.
Skorup. Henrik i sin stue. Mit gamle hjem, 1975.
Silkeborg. Gardiner. Mit gamle hjem,1986.
Virring. Bilvrag. Ferie i ambulancen,1981.
Aarhus. Stine i sit hjem. Æggesnaps,1975.
I »Tiden efter min tid« er nogle af de tidlige billeder fra Lystrup, hvor han gik i børnehave. Et af de billeder forestiller en gynge, der var uden for huset, de boede i. I dag bor der andre mennesker i huset. De havde ikke lyst til at være med i bogen, og det samme gjaldt nogle af de andre mennesker, som nu bor, hvor Joachim Ladefoged boede engang:
»Først var jeg ked af, at der var nogle, jeg ikke måtte tage billeder af. Men bagefter tænkte jeg, at jeg aldrig havde fået det billede af gyngen, hvis menneskene i huset ville have været med. Andre steder ville folk gerne medvirke, og det var fantastisk at få lov til at tage billeder af dem i værelser, der engang var mine«.
Det har været en god terapeutisk proces for ham selv at vende tilbage til barndommen. Men det har også været hårdt, siger han:
»Jeg er vant til at tage billeder af alle mennesker alle vegne. Men nu var det min egen historie, jeg ville fotografere. Og nogle gange var det overraskende svært for mig at banke på og trænge ind der, hvor jeg selv boede for mange år siden. Måske var det også forbundet med en mild form for sorg. I hvert fald skulle jeg overvinde mig selv til at gøre det«.
Lystrup, legepladsen. 1973.
Faarvang. Karsten på sin sofa. Mit gamle hjem, 1978.
Faarvang. Fodboldbane. Min første hjemmebane, 1977.
Toustrup Mark. Hjulspor. Videre ud i verden, 1972.
Undervejs fik Joachim Ladefoged flere overraskelser. Et af hans gamle barndomshjem viste sig at være revet ned. Et andet, i Aarhus, havde fyldt meget mere i hans erindring, end det gjorde i virkeligheden. Joachim Ladefogeds mor kunne fortælle ham, at de kun boede to uger i en sommerferie i et byhus i Aarhus. Fotografen troede, de boede der en lille evighed, for sådan føltes tiden i Aarhus for ham den sommer. Han kendte ingen i gaden og følte sig ensom, når han spillede fodbold med sig selv.
»I Virring ved Skanderborg fik jeg en anden overraskelse. Der stod den bil, vi kørte på ferie i, da jeg var barn. Det var en gammel engelsk ambulance, der fungerede som en slags campingbus, som vi kørte til Nordjylland i. Nu er den et skrottet vrag. Men den findes endnu«.
OM FOTOGRAFEN:
Joachim Ladefoged er 1970 og blev uddannet fotograf ved Aarhus Stiftstidende 1991-94. Var ansat på Politiken fra 1995-98 og blev i den periode tillige internationalt kendt og vandt en række priser for sine reportagebilleder. Tolkede bl.a. konfrontationen mellem serbere og albanere i bogen »Albanians« (2000).
Nomineredes som den første dansker til medlemskab i billedbureauet Magnum i 2000. Har arbejdet for internationale publikationer som New York Times Magazine, Newsweek, TIME Magazine og The New Yorker. Har siden 2014 været ansat på Jyllands-Posten.
Bor i Ry sammen med sin hustru og deres tre børn.
Joachim Ladefogeds ’Tiden efter min tid’ er udkommet på Gyldendal.