Juni 2018. Fra 1960 til 1980 blev der bygget en halv million parcelhuse i Danmark. Det store byggeboom forandrede landskabet, store arealer blev inddraget, og danskerne gik fra at være lejere til at være ejere. To af dem var Connie og Preben Petersen, der i dag er 86 og 87 år. De flyttede ind i huset i Dragør i 1968, og et par år senere kom poolen til – udgravet med håndkraft af Preben. Poolen var et samlingssted for alle vejens børn, der kom rendende for at bade.
»Her er blevet lidt kedeligt. Vi kom hinanden ved. Det var en helt anden mentalitet. Vi kogte sprit, alle sammen. Dengang havde vi ikke så mange penge«, siger Connie.
»Ja, vi lavede rom, gin og likør, og det smagte ganske udmærket. Gud fader bevares, vi holdt mange fester«, siger Preben.
Foto: Peter Hove Olesen