Det kom næppe som et chok for mange, da Lars Løkke Rasmussen på den første dag i det nye år meddelte, at han havde sat sig ’selv fri’ efter 40 års medlemskab af Venstre. Friheden brugte han i årets første måneder på tv-skærmen som realitydeltager i ’Over Atlanten’, hvor han med egne ord skulle »sidde og stirre på det uendelige hav« og tænke over, hvad der skulle ske med hans liv. Resultatet præsenterede han grundlovsdag: Et nyt parti med navnet Moderaterne. To dage inden annonceringen fotograferede Politiken ham på hans folketingskontor. cecilie.l.kristensen@pol.dk
I 16 dage i september og oktober kunne parisere og turister se og røre ved Christo Vladimirov Javacheffs sidste kunstværk. Et år efter Christos død færdiggjorde hans folk et projekt, der havde været 60 år undervejs: De pakkede Triumfbuen – den monumentale hyldest til franske krige – ind i 25.000 kvadratmeter blødt, blafrende gråt stof. Christo indhyllede historiske vartegn og bygninger verden over i stof. Overtalelsen af politikere var en del af processen bag de episke, men midlertidige projekter. Det tog ham årtier at få lov til at indhylle Reichstag i Berlin i stof i 1995. Hans sidste værk kom, 36 år efter at franske politikere efter lang tids magtkamp lod ham indhylle Paris’ Pont Neuf i hvidt stof. jesper.thobo.carlsen@pol.dk
Under pandemiens lockdown sad millioner af danskere klistret til skærmen, når Niklas Landin og de øvrige håndboldmænd gik på banen ved VM i Egypten og fuldførte ’projekt titelforsvar’ med en finalesejr på 26-24 mod Sverige. Den unge Mathias Gidsel (th.) fik et gennembrud af dimensioner og udbyggede formen i en sådan grad, at han ved OL i Tokyo blev kåret som turneringens bedste spiller. Med den individuelle optur fulgte dog en kollektiv nedtur. Danskerne formåede ikke at forsvare OL-guldet og tabte i OL-finalen 23-25 til Frankrig. bo.moshage@pol.dk
