Omkring årtusindeskiftet var Larissa Sansour i slutningen af sine 20’ere og ved at udvikle sig som kunstner i New York. Her havde hun sat sig for at undersøge de historiske bevæggrunde for afslutningen af den russiske konstruktivisme, en avantgarde kunstretning i 1900-tallet.
Samtidig, mange tusinde kilometer væk, indtog bulldozere hendes hjemby, Betlehem, under den anden intifada. Fra sin lejlighed fulgte den aspirerende kunstner med i de amerikanske nyheder, samtidig med at hun hver dag talte med sin søster, mor og venner, der opholdt sig i Palæstina.
»Det, som de fortalte mig, var noget helt andet end det, jeg hørte i nyhederne«, siger Larissa Sansour.
Nyhedsværterne talte om ’krydsild’, palæstinensere, der døde i ’sammenstød’, mens hendes nærmeste over telefonen fortalte om den israelske hærs voldsomme magtanvendelse, pludselige udgangsforbud og bulldozerne, der kørte gennem byen for at ødelægge parkerede biler.
