I en stue i haveforeningen Frederikshøj i Københavns Sydhavn sidder fire kvinder og læser højt fra hver sin bunke papirer.
»Hvordan kan vi læne os frem i denne krop/Pege på andre andre end os selv med denne krop«, messer de i munden på hinanden.
Det ene øjeblik læser de roligt og forskudt op om vinterbær, frost og fimrehår. Det næste øjeblik råber de tekststykker op i kor.
»Den hjælpeløses partitur/Mit navn er stemt/Vi er allerede skrevet ind i hinanden«, lyder det, før de atter falder tilbage i en rolig, rytmisk dialog.
