De fleste mennesker, der skal interviewes, er nervøse.
De bliver beroligede, hvis de præsenteres for en plan for interviewet. »Vi begynder her. Vi skal nå at snakke om det her, tænker jeg. Og så ender vi her«. Tre sætninger, en ramme, en definition af, hvilket rum vi går ind i, og hvordan vi kommer ud igen. Det gør kontrollen over den ulige samtale, interviewet, hvor den ene spørger, den anden svarer, aldrig omvendt, en anelse mindre skæv.
Men Bo Bech slapper ikke af, da jeg siger til ham, at jeg forestiller mig, at vi skal tale om energi.
»Du behøver ikke at forklare mig, hvad vi skal«, siger han.
