Head of education, Copenhagen Coffee Lab.
»Du er ikke vigtigere, fordi du er kommet for sent ud ad døren. Jeg har både arbejdet i Torvehallerne hos Coffee Collective og på Grand Central Station i New York, hvor jeg var ansvarlig for Claus Meyers kaffe. Det er steder, hvor folk har forpulet travlt hele tiden. Jeg har oplevet, at folk kommer op til mig og siger: »Jeg har et tog, jeg skal nå – kan du ikke lige lave min først?«. Det er både respektløst over for mig og de andre gæster, der også har betalt 40 kroner for deres kaffe.
At rulle øjne. Please lad være. Folk tror, at når man står og arbejder, ser man det ikke. Men som barista er du opmærksom på alt, hvad der sker i baren. Hvis nogen spilder kaffe, skal du se det ud af øjenkrogen, så du kan sende en over og tørre bordet af. Og du skal se den gæst, der står foran kaffemaskinen og virker lidt fortabt og gerne vil sludre lidt. Så jeg ser din rullen med øjnene, og jeg hører dit dybe højlydte suk. Og det hjælper på ingen måde. Hvis du får den forkerte barista, så er der en risiko for, at han lige laver hjertet i din latte riiiigtig langsomt.
»Nå, hvad skal du, efter du er færdig med at lave kaffe?«. Ligesom alle andre baristaer skal jeg stadig svare på det spørgsmål. Jeg skal blive ved med at lave kaffe! Det sker heldigvis lidt sjældnere nu end for fem år siden, men der er stadig stamgæster, der starter en samtale sådan. Jeg ved godt, du ikke mener noget ondt med det, men come on, homie, nu har vi stået her og hygget hver anden dag de sidste tre-fire måneder. Det der skulle du nok ikke have spurgt om.
